Paradisoer raser mod Viaplay: Pivringe
De nyudklækkede paradisoer er ikke helt tilfredse med deres sæson.
Den tyvende sæson af 'Paradise Hotel' ruller lige nu over skærmen og en masse nye realitystjerner pibler frem.
Deltagerne er dog ikke ovenud begejstrede for den aktuelle sæson.
Det fortæller Daniel, Emilie og Sofie, der er med i sæson 20, da de gæster 'Marcus og Realitypanelet', som udgives i samarbejde med HER&NU/Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Daniel Guldberg afviser rygter: Sådan er forholdet til Sinan
- Jeg synes faktisk, det er lidt tamt, meget af det, de viser. Jeg synes low key, det er lidt kedeligt, lyder det fra Sofie Bendix, hvorefter Emilie Lindner Nielsen stemmer i:
- Jeg synes, der mangler en eller anden form for historie omkring vores relationer til hinanden, før programmet giver mening.
Her noterer hun sig eksempelvis, at det for seerne kan vække undren, når deltagerne reagerer kraftigt på, at en kammerat ryger ud af programmet, hvis ikke man har set dem tale sammen på skærmen.
Derfor retter de nyudklækkede paradisoer kritik mod den måde, man har valgt at klippe programmerne på.
- Klipningen er pivringe, konstaterer Daniel Guldberg, mens Sofie kalder klipningen "spøjs".
LÆS OGSÅ: 'Grænseløst forelsket'-par sammen igen: Flytter til LA
Revser castet
Ifølge Daniel er det dog ikke kun i klipperummet, det har slået fejl. Han mener også, at casterne, som har sammensat alle årets deltagere, kunne have gjort det bedre.
- Vi er også tyve forskellige mennesker, og jeg føler lidt, at man kan blame casterne, for jeg føler ikke, det er alle i castet, der egner sig til at være med i 'Paradise Hotel', forklarer han og afviser dog at sætte navne på.
LÆS OGSÅ: Jenna og Albert afslører: Det skal vores søn hedde
Han er dog ikke bleg for at uddybe, hvilke typer han savner i programmet.
- Man kunne måske have valgt nogle personer, der var lidt mere interessante, som havde sin egen ting og var nogen, man ville holde med, lyder det fra Daniel, der tilføjer:
- For der er mange af dem, jeg ser, hvor jeg tænker: "Hold kæft, hvor er de kedelige". Sorry, not sorry.