Nynne om vold: Jeg følte mig som en boksebold
Nynne har i dag forklaret i retten, hvordan hun har oplevet de voldsepisoder, som Robert Hansen er anklaget for.
I dag startede retssagen, hvor Robert Hansen er tiltalt for to tilfælde af vold mod ekskæresten Nynne Larsen. Den første episode fandt angiveligt sted i november i børneværelset i Roberts lejlighed, hvor de boede sammen, og Robert har tidligere på dagen været en tur i vidneskranken, hvor han fortalte, at han ikke kunne huske den pågældende episode.
LÆS OGSÅ: Nynne om Robert: Blev kørt ned psykisk og fysisk
Det kan Nynne dog klart og tydeligt, fortalte hun i dag, da hun skulle vidne i retten.
Det hele startede ifølge Nynne aftenen inden, hvor Nynne ikke kunne få fat på Robert, der havde sagt, at han skulle til møde.
- Jeg får panikangst, og det sitrer i kroppen. Pludseligt plinger iPaden, og jeg kan se, at han har bestilt kokain, forklarede Nynne i kontrast til Robert, der forklarede, at hun uopfordret tjekkede hans iPad.
LÆS OGSÅ: Robert Hansen om voldsepisode: Hun gik amok
Nynne ringede til sin veninde, så hun kunne være hos hende, men de mødte Robert i opgangen, og derfor tog Nynne med veninden hjem. Robert tiggede Nynne om at komme hjem, hvilket hun gjorde, og så sad de sammen på altanen og snakkede.
- Jeg siger, det her fungerer ikke for mig. Men jeg elsker Robert ubetinget, og det fortæller jeg ham også. Vi har en god snak, forklarede Nynne, der havde en opfattelse af, at Robert lyttede til hende.
LÆS OGSÅ: Robert i retten: Nynne var jaloux på min søn
Senere på aftenen var hun gået i seng, men hun vågnede ifølge hendes vidneudsagn til lyden af en vinprop, og at Robert havde linet streger med stoffer op på køkkenbordet i lejligheden.
- Jeg skal hele tiden toone ind for at mærke stemningen, for ellers bliver jeg utryg, forklarede Nynne.
Følte sig som en boksebold
Endnu senere spurgte Nynne Robert, om hun måtte låne hans kort, fordi hun ikke kunne finde sit eget. Robert sov, og da han vågnede, brølede han eftersigende af hende og kastede sin telefon efter hende.
- Jeg løber ind på børneværelset, hvor jeg holder døren. Med slag og skub får Robert døren op, og så banker han mig. Jeg sidder på gulvet, så jeg tager bare imod. Jeg kan huske, at jeg sidder med knæene trukket op til brystet. Jeg tænker, jeg skal beskytte mit ansigt. Jeg råber stop, lad nu være. Jeg tænker, at hvis han kan høre min stemme, så går det op for ham, at det er mig, forklarede Nynne og fortsatte:
LÆS OGSÅ: Mascha Vang i bedring: Jeg ligger ikke bare på sofaen
- Han lænede sig ned og bankede løs på mig. Jeg flækkede læben, og jeg var rød under øjet. Så kan jeg huske, at jeg havde ondt i armene, fordi jeg havde pareret med armene.
Nynne havde ingen idé om, hvor mange gange hun var blevet slået, og hun fortalte i retten, at hun ikke havde slået igen.
LÆS OGSÅ: TV3 afslører vild jubilæumssæson
Ville passe på ham
Da episoden var slut, kontaktede Nynne sin veninde.
- Jeg fortæller, at han har banket mig. Jeg siger, at jeg skal væk derfra, og jeg siger, at jeg elsker ham, og det kan være, at han ændrer sig, forklarede Nynne, der mødtes med sin veninde, der opfordrede hende til at tage på sygehuset, men Nynne ville ikke melde ham.
Nynne Tog på Bispebjerg Hospital, selvom hun ikke havde lyst.
LÆS OGSÅ: Bubbers store sorg: Børnene vender ham ryggen
- Jeg ville ikke, fordi jeg gerne ville passe på Robert, selvom han ikke har passet på mig, sagde Nynne, der på skadestuen forklarede, hvad der var sket, men hun valgte ikke at melde Robert på daværende tidspunkt.
Da Nynne tog hjem til veninden efter skadestuen, kontaktede hun Robert.
- Det var altid mig, der skulle sige undskyld. Jeg prøvede at blive gode venner, for jeg ville ikke miste ham, forklarede Nynne og fortsatte:
- Jeg skammer mig virkelig meget over det. Jeg kan godt se, hvor dumt det ser ud, sagde Nynne om, at hun kort efter episoden skrev ”jeg elsker dig” i en sms.
LÆS OGSÅ: Kryptiske Silas: Tilbage i 'Vild med dans'?
Skammede sig
Der gik lang tid fra episoderne fandt sted, til Nynne anmeldte dem - og til at hun gik fra ham.
- Jeg skulle være gået første gang, men jeg elskede ham så meget. Det gjorde så ondt, selv da jeg gik fra ham. Men han har aldrig nogensinde fortjent mig. Det er så hårdt at give en person så meget, der ikke giver noget igen. Han sagde altid, "jeg passer på dig, Nynne", men den eneste, der ikke passede på mig, det var ham. Der er ikke noget, jeg ikke ville gøre for ham, og det ved han også godt. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg spurgt mig selv, ”hvorfor mig?”.
Veninden, som Nynne gik til dengang, har hun ikke set siden, hun gik fra Robert. Nynne forklarede i retten, at hun havde trukket sig fra en del af sit gamle netværk, da hun var sammen med Robert, fordi der var meget skam forbundet med det, han udsatte hende for.
Nynne: Han lyver
Hvor Robert i retten ikke kunne huske det første forhold, så huskede han tydeligt det andet forhold. Her fortalte han i retten, at på den dag i marts 2021 var Nynne stiktosset på ham uden nogen særlig grund, og hun tog en køkkenrulleholder, som hun slog ud efter ham med, og han tog guitaren til at forsvare sig selv med.
Men ifølge Nynne blev guitaren ikke brugt til selvforsvar. Tværtimod.
- Jeg er alene hjemme, og Robert er på job hos beautyboosters. Han kom ikke hjem som aftalt, og jeg gik i panik, fordi jeg var bange for, at han ikke kom hjem, og vi skulle besøge min far dagen efter, som jeg ikke har set i mange år af personlige årsager.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Der var en mening med ulykken
- Han kommer ikke hjem, og jeg begynder at gå i panik. Han kommer måske en halv time for sent. Følelsesmæssigt er jeg enormt påvirket, fordi jeg har været hele møllen igennem oppe i hovedet, i forhold til, hvad der kommer til at ske.
Hun fortalte, at hun ikke oplevede, at der var den store konflikt, men hun lavede en mimik og rullede med øjnene.
- Robert siger, “du skal ikke rulle øjne af mig”. Han går i normalt tempo hen mod mig, tager guitaren, der står henne ved fjernsynet, og så banker han mig med den og længe, indtil den går i stykker. Han hamrer den ned på mig, mens jeg sidder i sofaen. Han holder guitaren i én hånd, tror jeg. Men det gik så hurtigt, forklarede Nynne, der fortalte, at hun blev ramt i ansigtet, på sine arme og sine fingre.
LÆS OGSÅ: Regitze taler ud om rygterne: Sammen med Dean Lewis?
Nynne fortalte, at hun ikke var fysisk med Robert, for det havde hun slet ikke mulighed for.
- Jeg ringer til min veninde, og jeg kan se, at jeg har blod på hænderne, forklarede Nynne, der ikke tog på skadestuen efter:
- Jeg ville ikke ødelægge stemningen, og jeg ville bare gerne over til min far. Robert sagde til mig, at ”jeg kan ikke være sammen med dig, når du får mig til at gøre sådan noget, prøv at se, hvordan du ser ud”.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Her er Christopher og Cecilies nye hjem
Har det ad helvedes til
Anklageren spurgte efterfølgende ind til, hvordan de afsluttede deres forhold, da de gik endegyldigt fra hinanden i august 2021,
- Jeg sender ham et billede af mit forslåede ansigt og skriver ”gjorde du også det her for at være sød”, og så skriver han, ”ja, kan du ikke se, hvor meget det har pyntet”. Der var nok bare nok, og så lavede jeg et opslag på mit Instagram, hvor jeg skriver noget med, at forhold ikke skal være præget af vold osv.
LÆS OGSÅ: Gravid 'Paradise'-stjerne er blevet single
Der gik et år fra episoden i marts 2021, før Nynne anmeldte episoden.
- Jeg anmelder ham for at få det bedre, men alligevel har jeg det ad helvede til, og det har jeg stadig. Jeg kan stå op for mig selv for, hvad der er okay, og hvad der ikke er okay på bagkant. Jeg har hver dag svært ved at leve med de ting, jeg er blevet budt, og det decideret hjemsøger mig. Jeg håber, at i og med jeg trækker ham i retten i dag, så får han forhåbentlig at vide ”her til og ikke længere”.