Nynne slår fast: Robert var mit livs kærlighed
Det er en grådkvalt Nynne Larsen, der lægger alle kort på bordet i forhold til Robert Hansen.
I denne uges afsnit af podcasten '112 for knuste hjerter' byder værten Maria Jencel realitystjernen Nynne Larsen velkommen i studiet til en snak om hendes største hjertesorg.
LÆS OGSÅ: Efter sexisme-dokumentar: Tessa aflyser koncerter
Det er naturligvis det skandaleombruste forhold til skuespilleren Robert Hansen, som Nynne taler om i størstedelen af podcasten. Hun gennemgår deres historie fra første møde til den bitre slutning, og så kommer hun ind på sine følelser omkring ekskæresten.
- Føler du, at du har mistet dit livs kærlighed?, spørger værten.
- Ja, det føler jeg, lyder det fra en tydelig berørt Nynne.
LÆS OGSÅ: Rasmus Tantholdt afslører nyt projekt
-Føler du også det i dag?, spørger Maria Jencel videre.
- Ja, til dels. Jeg tror, Robert vil altid være noget meget specielt for mig, men jeg er også ret afklaret omkring, at det der var ikke kærlighed, og at han aldrig ville kunne give mig det, som jeg i virkeligheden søger, lyder det grådkvalt fra Nynne, som fortsætter:
LÆS OGSÅ: WHAT! Endnu en 'Robinson'-deltager indtager 'Bachelorette'
- Men han har trådt enormt meget på mig, og han har misbrugt min tillid og misbrugt mine følelser, og det gør stadig ondt, for jeg gjorde alt for ham, og som jeg siger afslutningsvis i retten. Han lovede, at han altid ville passe på mig, men den eneste, der ikke passede på mig, det var ham, og det brænder stadig i mig.
LÆS OGSÅ: Martin Brygmann er færdig i 'Far til fire'
Nynne fortæller, at han har taget meget fra hende. Hun understreger også, at hun adskiller de to personligheder, som hun mener, Robert Hansen var - stofmisbrugeren og så den anden side, som var den, hun betegner som sit livs kærlighed.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde bryder tavsheden
Nynne mener, at hun mest af alt var forelsket i en illusion om, hvad der kunne have været imellem dem. Nu ved hun dog, at det aldrig kunne blive virkelighed.