Natascha Linea klar til barn nummer seks
Natascha ser ikke sin fremtid i Danmark for nu, da livet over grænsen giver hende lov til at være den forælder, hun gerne vil være.
Solen skinner brændende varm fra en skyfri himmel, da HER&NU møder Natascha Linea fra 'De unge mødre' på en legeplads på havnen i Flensborg.
Mens Natascha slapper af med en iskold cola, så leger hendes to yngste børn, de etårige tvillinger Nadia og Elias, i sandet.
LÆS OGSÅ: Efter hjertestop: 32-årig TV 2-kendis fortsat indlagt
– Lige nu er mit liv meget godt. Jeg bor jo i Flensborg med mine børn, som går i dagpleje, og vi har en helt anden ro hernede. Vi kan trække vejret på en helt anden måde, end vi kunne i Danmark, fortæller Natascha Linea Kaup Jensen, 29, som er mor til fem børn.
Hun har fra starten af sit moderskab været socialt udfordret og har kæmpet for retten til at beholde sine børn, da de danske myndigheder ikke mener, at hun kan tage godt nok vare på dem.
Den ældste datter, Lia, er 10 år og bor hos sin far på Fyn, mens de to sønner Novah på otte år og Miso på fem år er i Danmark. Da Lolland kommune ville tvangsfjerne drengene, flyttede Natascha til Tyskland med dem. Kommunen hentede – sammen med en tysk socialrådgiver og politiet – drengene hos Natascha i Flensborg og tvangsanbragte dem i familiepleje på Lolland.
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen i retten igen
– Lige nu er mine drenge i Danmark, for vi har en socialsag kørende. Vi har jo vores på det rene, for vi har bevis for, at Danmark har brudt loven, så vi venter på, at statsadvokaten tager stilling til, at de gjort noget ulovligt. Så vi venter på at skulle i Højesteretten.
LÆS OGSÅ: Voldsom oplevelse for Sarah Grünewald: - Det er skræmmende
Artiklen fortsætter under billederne...
Ingen far til børnene
Det er Natascha Lineas tidligere kæreste Matias, som er far til Novah, Nadia og Elias, men det mærker de ikke noget til.
LÆS OGSÅ: Sprang ud som 17-årig: Sådan reagerede forældrene
– Jeg har ingen form for kontakt til Matias. Jeg skrev til ham, da jeg havde født tvillingerne, om han ville vedkende sig faderskabet, og det ville han ikke. Og så har jeg det sådan, at hvis han ikke vil vedkende sig faderskabet, jamen, så er der ikke noget at gøre, siger hun.
De sociale forhold er, på trods af naboforholdet, noget anderledes i landet syd for grænsen, og Natascha føler sig bedre hørt i Tyskland. Det skriver hun en bog om.
LÆS OGSÅ: Medina i nyt samarbejde med Julie Zangenberg
Artiklen fortsætter under billederne...
– I Tyskland har man den mentalitet, at man skal blive sammen og bo sammen som familie. Hvis mor og far ikke magter opgaven med at være forældre for børnene hjemme, så kan de faktisk bo sammen på familieinstitution i 18 år, hvis de har brug for det. I Danmark har man ligesom den mentalitet, at man bare anbringer dem, hvis der er det mindste problem. Det synes jeg ikke, man gør i Tyskland. Det er det, jeg vil fremhæve i min bog.
LÆS OGSÅ: Kronprins Christians store dag: Overraskende detaljer
Adspurgt om Natascha Linea - trods sine forliste forhold - ønsker flere børn i fremtiden, faldt svaret da også prompte og håbefuldt:
- Jeg skal ikke have nogen børn de næste par år, men jeg vil rigtig gerne have én mere. Man kan aldrig få for mange børn.
LÆS OGSÅ: 'Sommerdahl'-stjerne har fået en kæreste
Se videointerviewet med Natascha Linea øverst i artiklen. Du kan desuden læse hele historien i det seneste HER&NU-blad, der er ude på gaden i denne uge.