Mette og Kristian tager stort skridt i forholdet

Nu deler Mette Sommer og kæresten Kristian Kjær Lindegaard en glædelig nyhed.

Mette Sommer glemte en meget vigtigt ting, da hun pakkede kufferten og rejste til Mexico i starten af året for at finde kærligheden i TV 2-programmet ”Bachelorette” - nemlig sit hjerte.

LÆS OGSÅ: 'Fede forhold'-par kede af klipningen: Vilde resultater ikke vist på tv

Det tilhørte og tilhører stadig kollegaen og barndomsvennen Kristian Kjær Lindegaard.

I dag er de to fundet sammen, og nu deler parret en glædelig nyhed.

- Jeg flytter ind hos Krelle, og det kommer til at ske meget snart, lyder det fra Mette Sommer, da HER&NU møder parret på Smukfest i Skanderborg.

Bacheloretten bor selv i en dejlig lejlighed på Amager, men der er god grund til at parret har valgt at deres fælles fremtidige bolig skal være hos Kristian på Vesterbro.

- Kristians lejlighed er en andelslejlighed, og den har en pisse god beliggenhed, forklarer Mette og Kristian supplerer med et glimt i øjet:

- Og så er den lige nummeret større. Der er da lige et ekstra værelse.

LÆS OGSÅ: Store ændringer i 'Gift ved første blik'

Det ekstra værelse skal på sigt bruges som børneværelse.

- Det ligger lidt i kortene, at det er der, vi er.