Linda P ved roret: Her er hele revyholdet
Her til formiddag kunne Tivoli på et pressemøde afsløre næste års revyhold, hvor komiker Linda P står i spidsen som kreativ chef.
I sidste uge afslørede Tivoli i en pressemeddelelse, at revydronningen Lisbet Dahl stopper efter to sæsoner ved roret for Tivolirevyen.
LÆS OGSÅ: Royal Run er tilbage med ny værtsby
I samme ombæring meddelte de, at komiker Linda P, som også spillede med sidste år, har takket ja til at tage over som kreativ chef for næste års Tivolirevy.
Mandag formiddag løftede Tivoli altså sløret for hele næste års revyhold på et pressemøde, hvor HER&NU også deltog.
- Jeg glæder mig virkelig meget til at få noget comedy ind i de her klassiske elementer, som revy har. Det kræver et drømmehold, og det var ikke nemt at samle, men det lykkedes, lyder det fra en opstemt Linda P til den fremmødte presse i Tivoli.
Foruden Linda P består holdet af skuespiller Søs Egelind, sanger og skuespiller Kurt Ravn, komiker Thomas Warberg samt kapelmester Mathias Grove, der sammen indtager de skrå brædder i Glassalen til næste sommer.
Se præsentationen af næste års Tivoli-revyhold i videoen øverst i artiklen, og se hele revyholdet samlet her:
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-chok: Dét har Kjeldbjerg aldrig sagt før