Et spændende år i vente: Christians store eventyr
Det er planen, at kronprinsen vender hjem i december, men det kan blive for en kort bemærkning.
Efter et kort besøg ved De Paralympiske Lege i Paris, er kronprins Christian rejst til Afrika for at tage hul på det, der måske kun er første del af et stort eventyr.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Her går det helt galt for 'Vild med dans'-par
På et tre måneder langt ophold skal han indgå i den daglige drift af to farme i det østlige Afrika.
Ifølge kongehuset vil det blandt andet indebære praktiske og administrative opgaver samt give ham indblik i lokal naturbeskyttelse.
Det er planen, at kronprinsen vender hjem i december, men det kan blive for en kort bemærkning.
For da han i sommer blev student, gav hans mor, dronning Mary, udtryk for, at der var en større plan.
– Planerne er ved at falde på plads. Der ligger et spændende år fremadrettet, sagde dronningen hemmelighedsfuldt.
LÆS OGSÅ: Stjernespækket serie vender tilbage
Der var heller ingen tvivl om, at den snart 19-årige Christian glædede sig til at komme afsted.
– Jeg kommer nok ud og se verden, prøve mig selv af på nye måder og forberede mig på forskellige ting, sagde han spændt.
LÆS OGSÅ: Engleviskeren og shamanen: Märtha Louise fik sin Durek Verrett
Artiklen fortsætter under billederne...
Tradition
I den kongelige familie er der en lang tradition for, at tronfølgerne i deres ungdom tager på længerevarende ophold i udlandet og får mulighed for at udvikle sig og opleve verden.
Således deltog kong Frederik i 1986 i en ekspedition til Mongoliet med fokus på nomaderne og arbejdede i 1989 et år på en vingård i Californien.
Også dronning Margrethe foretog i 1960’erne større rejser til Østen og Sydamerika.
Hvor præcist i Østafrika, kronprins Christian skal opholde sig, er ikke meddelt, men flere peger overfor HER&NU på muligheden for, at det er på Christian Jebsens kaffefarm Shangri-La ved Ngorongoro-krateret i Tanzania.
Her laver Jebsen den populære kaffe Kifaru, der betyder næsehorn på swahili.
LÆS OGSÅ: 'Nybygger'-par efter sønnens død: Medlidenheden er svær
Christian Jebsen, 63, er bror til milliardæren Hans Michael Jebsen, 67, som er en nær ven af den kongelige familie.
– Det er kongeparret og kronprinsens håb, at der vil være forståelse for, at udlandsopholdet forbliver privat fra start til slut. Af den årsag offentliggøres der ikke flere detaljer om opholdet, lyder det i en meddelelse fra kongehuset.
LÆS OGSÅ: Lisbet Dahl stopper: Her er afløseren
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Tegn et abonnement via linket HER.