Revymænd i Operaen: Vi tuder hver dag
De tre mænd har følelserne uden på tøjet.
Normalt slår Lars Arvad sine folder i Odense Sommerrevy, Carsten Svendsen har i år brilleret i både Aarhusrevyen og i Tivolirevyen, mens Jesper Lundgaard er kendt fra Sønderborg Sommerrevy. Men i denne uge står de tre på scenen i Operaen i Det Kongelige Teaters opsætning af musicalen 'Som i himlen', og selvom det er en musical om et kirkekor, så er det en barsk historie, som trækker mere i tårekanalerne end i lattermusklerne.
LÆS OGSÅ: Cengiz afslører stor julebommert
– Jeg får tårer i øjnene, når vi taler om stykket, for det er simpelthen så rørende. I revysammenhæng plejer jeg jo at grine hver dag på arbejde, og nu tuder jeg lidt hver dag, siger Carsten Svendsen, 44, og Jesper Lundgaard, 53, nikker.
– Vi har følelserne uden på tøjet hver dag. Men det er en forestilling, som er båret af kærlighed til livet og mennesker.
LÆS OGSÅ: 5 ting du ikke vidste om 'Paradise Hotel'
– Modsat revy så har vi fat i nogle meget dybe følelser. Hvor vi griner rigtig meget, når vi laver revy, så tuder vi her, men det er stadig meget smukt, for det skal komme fra et ægte sted i dig, siger Lars Arvad, 44.
Det var noget af en overraskelse for alle tre, at de skulle spille på Det Kongelige Teater.
– Der kom en mærkelig mail på svensk, som jeg var ved at slette, fordi jeg troede, at det var spam. Lige indtil jeg så Det Kongelige Teaters logo i bunden. Jeg blev fuldstændig vild over, at de ville have sådan en provinsfrikadelle som mig på Det Kongelige Teater, siger den fynske revydirektør, der lige nu kan ses i biograffilmen 'Hygge'.
LÆS OGSÅ: Se billederne: Jørgen Skouboes store kærlighed
– Jeg var hjemme hos mine forældre til dansk hakkebøf, da jeg så mailen om, at jeg har fået rollen. Jeg løb rundt i mine forældres køkken og råbte meget højt, og inden for fem minutter havde min far købt billetter og åbnet en ny flaske portvin, fortæller Jesper Lundgaard grinende.
– Det var i december sidste
år, at jeg blev ringet op om,
om jeg ville spille hovedrollen. Hele familien lå og
hyggede i stuen ved brændeovnen i nattøj under dyner,
så jeg gik ind på min datters
værelse og hørte musikken fra
musicalen. Der stod jeg pænt
nasset i nattøj og tudede, da
jeg svarede ”Den vil jeg gerne
spille”, afslører Carsten.
LÆS OGSÅ: Markus Grigo åbner op efter ulykke: Dårlig samvittighed