Karina Frimodts barske weekend: Nu får hun besked om biopsien
Lægen fandt en lymfe i armhulen ved danserens årlige kræfttjek.
Selv om Karina Frimodt sidste år vandt 'Vild med dans', blev hun fravalgt til årets sæson, der i aften har premiere på TV 2.
Og i disse dage går den 46-årige danser og venter på svar fra hospitalet, efter lægen fandt en lymfe i hendes armhule ved det årlige kræfttjek.
LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe udskrevet: Skal bære halskrave
I 2016 valgt hun at få fjernet det ene bryst fordi man fandt forstadier til kræft i vævet omkring to knuder hun havde fået bortopereret.
- Jeg går lidt i uvisheden lige nu. Jeg får først svar på mandag. Det er nogle lange dage, og det er noget med bare at fokusere på de gode ting, og gøre sådan noget som det her, der gør mig glad. Det er egentlig bare at fokusere på alt det gode, der er. Det er selvfølgelig hårdt, for jeg aner ikke, hvordan min fremtid ser ud på mandag, sagde hun fredag aften til HER&NU, da hun sammen med datteren Mathilde ankom til tv-studiet på Østerbro.
Her var de inviteret til at overvære showet sammen med publikum.
Frimodt lagde ikke skjul på at hun gerne ville have været på dansegulvet, men respekterer beslutningen om at hun ikke skal være med i år.
LÆS OGSÅ: Ikke i tvivl: De vinder "Vild med dans"
- Jeg føler faktisk lidt, at jeg er afklaret nu, det var da et chok til at starte med, men jeg har ligesom sundet mig på den nu. Altså forklaringen var, at der ikke var et match, og det er, sådan som det er. Det har jeg accepteret, at det ligesom var grundet. Men jeg er selvfølgelig mega ærgerligt, jeg ville da gerne have været med. Men jeg er også okay nu, sagde hun og tilføjede:
- Jeg vil helt sikker sige ja, hvis jeg får tilbuddet igen.