Karina Frimodt om "Vild med dans"-comeback: Klar på rekordtid
Karina Frimodt danser med i aftenens "Vild med dans".
Karina Frimodt vandt "Vild med dans" i 2023, men i år har hun ikke fået en partner. I stedet har hun fået lov at være med i et kort nummer i aftenens show, hvor hun skal danse med Silas Holst.
- Jeg glæder mig helt vildt. Det er lidt som at være på besøg, men også lidt som at være hjemme igen, fortæller Karina inden showet og afslørede, at hun sagde ja med det samme.
LÆS OGSÅ: Intime detlajer fra danselokalet: En deltager blev liderlig
Da både Silas og Karina er professionelle dansere, har de ikke skulle bruge lang tid på forberedelsen, men hvor meget tid, vil Karina ikke afsløre.
- Jeg ved slet ikke, om jeg har lyst til at afsløre, hvor kort vi har øvet. Det gik meget hurtigt. Vi kender jo hinanden rigtig godt. Vi har jo spillet forestilling sammen før, siger Karina og fortæller, at det tog mindre end to timer at forberede.
Hvis Karina får tilbuddet om at danse med i "Vild med dans" næste år igen, vil svaret komme prompte.
- Jeg ville sige stort ja, hvis jeg blev spurgt, afslører Karina.
LÆS OGSÅ: Lars Brygmanns store familiedrøm: Nu er det for sent