Karina Frimodt er kommet til skade: Jeg kan ikke gå
Aftenen sluttede af med et stort brag for 'Vild med dans'-danseren Karina, som måtte en tur på skadestuen i går.
Når Karina Frimodt ikke danser i TV 2's 'Vild med dans', har hun travlt med at danse og undervise på sin danseskole 'Karina Frimodt Dans', der i går rundede sæsonen af med en stor fest - også kaldet afdansningsbal.
LÆS OGSÅ: Mathias Helt afslører: Nyt twist i ‘Stormester’
Aftenen sluttede da også af med et brag for Karina, som måtte en tur på skadestuen efter et uheldigt fald på fliserne foran sin bil efter showet.
- Jeg var oppe på danseskolen (i går, red.) og skulle rydde op efter vores afdansningsbal i hallen, fortæller Karina til HER&NU og uddyber:
- Så skulle jeg lægge kostumer på plads, og så skulle jeg bære et lille læs ned i bilen, men det møgregnede, så det var jo spejlglat på de der fliser, forklarer hun.
Eftersom 'VMD'-danseren havde hænderne fulde, kunne hun ikke tage fra med dem, og pludselig lå hun på jorden.
- Det sagde 'knæk', og så lå jeg der bare - min fod vrikkede rimeligt voldsomt om, og så slog jeg min albue ned i, så køn ser jeg ikke ud, griner hun.
Selvom der ikke skete noget mere alvorligt med albuen, var den helt gal med foden, så hun måtte en tur på hospitalet.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Sara i vild forvandling
- Det er kun min fod, jeg ikke kan gå på. Den blev røntgenfotograferet, så jeg var sikker på, den ikke var brækket, men den er forstuvet. Det er nogle ledbånd, der er revet over i foden, forklarer Karina og fortæller, at hun skal have forbinding på i to-tre uger.
Sommerplanerne i fare
Det var held i uheld for Karina, der forstuvede sin venstre fod - hun har nemlig automatgear i bilen, så hun kunne fragte sig selv frem og tilbage fra hospitalet i går.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-par deler stor nyhed
Man kan dog ikke sige det samme om tidspunktet, skaden skete på. Karina har nemlig flere sommerplaner, som hun har set frem til længe.
- Jeg har en sommercamp om ikke så længe på danseskolen, som jeg gerne vil være med til at danse og undervise på, fortæller hun og tilføjer:
- Jeg har også planlagt en tur til New York til juli, og det er jo egentlig for at komme over at danse, så jeg skal helst være klar.
Den 45-årige 'VMD'-danser humper alligevel rundt med oprejst pande og håber på en hurtig bedring.
LÆS OGSÅ: Natasha Brock scorer vildt værtsjob
- Jeg skal bare mærke efter og give min fod tid og ro. Så når nu det skulle ske, så var det nok rimelig godt timet, lyder det fra Karina Frimodt.