Karina Frimodt afslører: Ryskjær tog mig på brysterne
Da Claus Ryskjær mødte ind, tog han hele striben af piger og gramsede og snakkede med deres bryster.
I tv-serien 'Dansegarderoben' så man, hvordan Claus Ryskjær sagde goddag til danserne i Cirkusrevyen ved at tage dem på brysterne. Det var noget, skuespilleren fortsatte med indtil i hvert fald 1995, hvor den blot 16-årige Karina Frimodt var med i truppen.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Derfor tog forlovede ‘Love is blind’-Jackie på date med en anden
– Når han mødte ind, tog han hele striben af piger og gramsede og snakkede med deres bryster. Nogle af pigerne syntes, det var fint nok, mens andre af os hurtigt fandt ud af, hvornår vi skulle gå på toilettet. Det er så mærkeligt at tænke på i dag. Dengang virkede det på ingen måde slemt eller forkert, i dag synes jeg, det er vildt grænseoverskridende, fortæller hun til Hendes Verden.
Karina Frimodt, 44, bekræfter overfor HER&NU, at Ryskjær også tog hende på brysterne.
LÆS OGSÅ: Sidney Lee taler fra graven: Hør hans stemme her
– Det var en del af den verden, jeg kom ind i, så jeg tænkte ikke nærmere over det. Jeg tror ikke, han selv syntes, det var noget frækt. Jeg tror, det var noget sjov, som man ikke altid var i humør til. Der var bare nogle dage, hvor man måske ikke havde lyst til, at han skulle stå og tale til ens bryster, siger danseren og understreger, at hun ellers kun har gode minder om tiden med Claus Ryskjær, som, hun syntes, var sød og sjov.
LÆS OGSÅ: TV 2-deltager ændrede mening i sidste øjeblik: Gør op med tabu