Glædelig nyhed: Tvillingerne fra Holstebro gør tv-comeback
Snart kan man igen følge de gæve gutter på skærmen, der har store planer i vente.
Det er ikke så mærkeligt, at det kan være vanskeligt at skille de to enæggede tvillinger fra hinanden.
De er nemlig så ens, at man hurtigt kan få en fornemmelse af at se dobbelt. For foruden at bo under samme tag og gå i ens tøj, arbejder tvillingerne også sammen og tænker og siger stort set altid de samme ting.
LÆS OGSÅ: Linses stramme budget: Lever for 161 kr om dagen
TV 2s kameraer har i en lang årrække fulgt de to 54-årige herrer rundt i Danmark og andre dele af verdenen og givet glade seere af programmet et helt unikt indblik i deres dagligdag og særlige bånd som tvillinger.
Og nu sker det igen.
De gæve gutter gør nemlig tv-comeback i en helt ny sæson af dokumentarserien 'Anders og Torben'.
Det afslørede det kamera, der fulgte tvillingerne rundt i weekenden, da de besøgte 'åbent hus' på TV Midtvest i deres hjemby Holstebro.
Hvordan har det været at have et kamera i ryggen i så mange år?
- Jamen det vender man sig jo fuldstændig til efterhånden jo, siger Anders til HER&NU og fortsætter:
- Det har været sjovt, vi har hygget os med det i hvert fald, lyder det fra ham, mens han kigger på Torben, der færdiggør sætningen:
- Det er jo også grunden til, vi fortsætter så lang tid.
Store planer i Thailand
I næsten 10 år har danskerne fulgt Anders og Torbens hverdag, der faktisk ikke byder på de helt store planer - på nær deres store restaurant-projekt i Thailand.
LÆS OGSÅ: Kongen hjælper Alexandra: Hemmelig støtte
Tvillingerne har som bekendt en forkærlighed for Thailand. De har da også begge thai-kærester, og besøger landet med jævne mellemrum - og i år er ingen undtagelse.
- Det er meningen, at vi skal til Thailand igen snart, siger de begge i kor.
Dog er den endelige rejsedato ikke fastlagt.
- Billetterne er ikke bestilt, men inden for de næste par måneder, tager vi nok afsted.
En ting har de dog planlagt forud for turen over atlanten. Den folkekære duo har nemlig endnu ikke fundet en ny lokation til deres restaurant i Thailand, som de ejer med Anders' forlovede Udon 'Don' Lowthong.
- Det er ikke så nemt at finde noget, der passer os, lyder det fra dem begge.
- Vi har ikke fundet det, der passer i størrelsen og med nok parkeringspladser, uddyber de og fortæller, at det meste af turen skal gå med at finde et nyt sted.
LÆS OGSÅ: Ingemanns hårde rejse: Besøgte fars fængsel
Sæson 10 af TV 2' dokumentarserie 'Anders og Torben' er endnu ikke programsat, men forventes at blive sendt sidst på året.