Ghitas svære tid: Slået ud af had-beskeder
Ghita Nørbys hårde ord til Simi Jan i 'Go' Aften Live' har fået folk til tasterne, og skuespilleren er rystet over de mange reaktioner.
Selv om det er to uger siden, Ghita Nørby mistede besindelsen i et interview med Simi Jan i 'Go' Aften Live', er den 86-årige skuespiller fortsat rystet over de reaktioner, det udløste.
Da hun sammen med sin nære ven, guitaristen Lars Hannibal, 70, forleden gæstede Liselund Højskole i Slagelse, fortalte hun ærligt publikum, at det har været en svær tid for hende.
Artiklen fortsætter under billedet...
- Jeg er pludselig blevet ramt af en stor sorg og møder en mærkelig kulde og et had. Jeg har faktisk været kørt sammen og forsvundet. På et halvt sekund blev jeg gjort til et væmmeligt menneske, sagde en trist Ghita ifølge avisen Sjællandske.
Optrinnet i det direkte tv-program blev udløst, fordi hun meget kontant afviste at få sit lange arbejdsliv på Det Kongelige Teater reduceret til en håndfuld minder. Det blev ikke bedre, da 'Go' Aften'-værten også ville have hende til at forholde sig til døden, mens de sad midt på Kongens Nytorv, hvor trafikken bragede forbi.
LÆS OGSÅ: Efter hemmelig faderskabstest: Nægter at se datter
Artiklen fortsætter under billedet...
De hårde ord fra Ghita til Simi Jan fik mange på de sociale medier til at kaste sig frådende over hende. Og det har været en helt forfærdelig oplevelse for skuespilleren.
- Det har været så grusomt. I aner ikke, hvor ondt det gør, og hvor svært det er. Jeg ved jo godt, at jeg er folkeeje, men lige under den dér kærlighed ligger hadet. Had og misundelse, og jeg var slet ikke forberedt, men det hjælper at sidde her med jer og være fælles om at kunne sige, at jeg er ked af det, betroede Ghita Nørby publikummet.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Gift ved første blik' tilbage med stor ændring
Jym Lyngvild: Hun er IKKE dement
At Ghita Nørby vælger at betro sig til sit publikum, kommer ikke bag på hendes gode ven, Jim Lyngvild.
- Det er flot, at hun nu går ud og forklarer, hvordan hun ser det fra sit perspektiv og hvilke omkostninger, det har for hende. Hun er et menneske som alle andre, og det her gør ondt på hende, fortæller Jim, der kom meget tæt på Nørby i DR's populære reportageserie 'Jim og Ghita'.
LÆS OGSÅ: TV2-vært skilt efter 20 år
Artiklen fortsætter under billedet...
De har fået et godt venskab, men selvom han selv har været gennem adskillige shitstorme, har han ikke rådgivet hende i den aktuelle sag.
- Hun har ikke brug for gode råd. Men hvis hun spørger om noget, fortæller jeg hende altid min ærlige mening, ligesom jeg får hendes, hvis jeg spørger. Jeg bliver ked af det på Ghitas vegne, når nogen mener, at hun må være blevet dement. Det er frygteligt at påstå, for hun er faktisk knivskarp. Hun orker bare ikke alt det overfladiske, og derfor siger hun fra på en meget kontant måde. Og det forveksler mange tydeligvis med demens. De tror dejligagtigt, at hun er ligesom i nogle af sine film. Me hun er altså et rigtigt menneske, der siger fra.
LÆS OGSÅ: Irina og Morten deler glædelig nyhed
LÆS OGSÅ: Remee og Mathilde flytter fra hinanden: Vi har forskellige behov