Geggo og Cengiz' datter i blodigt uheld
Ferien tog pludselig en drejning for tv-parret.
'Familien fra Bryggen'-stjernerne Stephanie 'Geggo' Karma Salvarli og Cengiz Mads Salvarli er netop hjemvendt fra en ferie.
Parret besøgte sammen med deres to døtre, Alba og Sia, Thailand - og her kom sidstnævnte altså galt afsted.
LÆS OGSÅ: Christiane forklarer: Derfor er der forskelsbehandling på børnene
Det fortæller forældrene om i deres podcast 'Geggo og Cengiz - Helt Ærligt'.
- Hun står og hopper i en lille seng, der er redt op til Alba, og den har en vindueskarm på, og hun falder så tilbage, forklarer Geggo og tilføjer:
- Jeg tager hende op med det samme, krammer hende, kysser hende, og hun skriger og skriger. Lige pludselig kan jeg bare mærke noget varmt - så bløder hun.
Her stemmer Cengiz i og forklarer videre:
- Blødningen stopper hurtigt, men det gaber rigtig meget. Det er sådan, at man tænker: "Det vokser ikke sammen, det der".
Det resulterede altså i, at Geggo fluks måtte hoppe i en taxa med Sia og køre i intet mindre end en time til det nærmeste hospital, hvor datteren fik syet to sting.
LÆS OGSÅ: Maria Mainz i trafikuheld