Bro afslører udnyttelse i musikbranchen

Kevin Andreasen kommer snart frem med nogle sandheder.

Kevin Andreasen, hvis kunstnernavn er "Bro", har lavet musik i en del år, og nu er han klar til at dele nogle af de erfaringer, han har om skyggesiden i musikbranchen. 

LÆS OGSÅ: Drama i "Robinson": Du har gjort min ekspedition til et helvede

- Snart lancerer jeg en podcast om, hvordan unge musikere, sangere og producere bliver udnyttet i musikbranchen. Mange kæmper hele livet for deres drømme, kun for at møde en "dygtig" manager, de knap kender - men har de nu også den erfaring, de påstår?, indleder Kevin en story om sin nye podcast. 

Ifølge Kevin "Bro" er det let at sige ja til alt, når man brænder for sin karriere. 

- Men der sker ting i branchen, som snart bliver afsløret. Jeg glæder mig til at dele det med jer - pas på jer selv og jeres børn! Kreativitet er en vigtig værdi, især for dem, der ikke passer ind i normerne. Støt jeres børn, ros deres talent og hold øje med deres rejse - de skal ikke ende i de forkerte hænder, skriver Kevin og tilføjer:

- Jeg er taknemmelig for, hvor jeg er i dag, men rejsen har været hård. Mit team er unikt, og vi står sammen. Nogle vil føle sig udfordrede af det, vi bringer frem - og det er helt okay.

LÆS OGSÅ: Realitypar er blevet forældre igen

Kevin blev for alvor kendt, da han deltog i "Paradise Hotel", hvor han senere blev kærester med Jasmin Victoria. I dag danner han par med en anden realitydeltager - nemlig Sille Thorsen, der har medvirket i "Ex on the Beach". 

Bro er netop klar med en ny single "Glemmer Mig Aldrig", men den er ikke ude endnu. 

-  Julegaven, du ikke vidste, du ønskede dig! Du kan prøve at pakke den ind, men det er umuligt. Den er alt for stor til at komme gennem skorstenen! Vi er stadig i tvivl om, hvornår vi skal udgive den – så smid en kommentar herunder, med dit bud på den perfekte dato!, skriver Bro om sangen. 

LÆS OGSÅ: Jesper Binzer har været i to lange ægteskaber og har nu en kæreste: Dét er det vigtigste, jeg har lært om kærlighed

Du kan høre en smagsprøve på sangen herunder: