Flemming Krølls gode minder: Vild med Grethe Sønck
Flemming Krøll har kun kærlige ting at sige om Grethe Sønck.
Tretten år efter hun døde bliver folkekære Grethe Sønck nu hyldet i den nye forestilling 'Hele Danmarks Grethe'.
Blandt publikum til premieren var revydirektør Flemming Krøll, 68, som kærligt mindedes den lattermilde sangerinde på den røde løber.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Kristoffer om makeup: Det har været en stor drøm
– Grethe er den mest hjertevarme skuespiller, jeg nogensinde har arbejdet sammen med. Hun var den mest forstående og samarbejdsvillige, siger Flemming.
LÆS OGSÅ: Deltagere raser over ‘Sommerdrømme’-vindere: Skævvridning af konkurrencen
Flemming havde også kære erindringer om den første gang, han selv lagde øjne på Grethe Sønck. Det minde blev sidenhen et ikonisk øjeblik i sangerindens karriere.
– Det første jeg kan huske med Grethe, der var jeg syv år gammel. Der var 'TV i Tivoli', og hun skulle optræde og synge 'Klaus Jørgen'. Det var Volmer Sørensen, hendes mand, der havde programmet. Så lokkede de hende ind på scenen, hvor hun sang, og så fik de fat i en rød dansk malkeko. Den fik de ind på scenen, og hun skulle malke den, mens hun sang. Og det gjorde hun, mindes Flemming med et glimt i øjet.
LÆS OGSÅ: Derfor flytter Fie Laursen fra Spanien
Et godt eksempel
Flemming Krøll har gennem sit arbejde som skuespiller og revydirektør arbejdet med Grethe Sønck, hvilket lader til at have været en sand fornøjelse.
– Hun var en fin, fin dame, og jeg var chef for hende syv gange på syv år i Nykøbing hovedsageligt. Hun var en fornøjelse at arbejde sammen med. Jeg fremhæver hende altid, som et godt eksempel på, hvordan en skuespiller kan arbejde, fortæller han til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Linse Kesslers sidste farvel: Far er død
Også Tage Frandsen, 74, var på den røde løber. Som stjernernes frisør har også han oplevet sit med den glade sangerinde.
– Jeg har mange skønne oplevelser med Grethe, og hun sad også model for mig i tidernes morgen. Så på den måde kender jeg Grethemeget godt. Og hun er jo en stor legende og en fantastisk kvinde, uddybede Frandsen med et smil på læben.
LÆS OGSÅ: Sara Maria Franch-Mærkedahl stopper hos TV 2
– Jeg husker hende særligt for hendes gode humør. Hun var altid glad og sød, rar og venlig i måden, hun talte til folk på. Hun kunne også være en bestemt dame, men hun var alligevel meget god og fantastisk sød.