Efter chok exit i "Vild med dans": Her er konsekvenserne
Nu står det klart, hvordan "Vild med dans" fredag kommer til at forløbe.
I sidste uge måtte "Vild med dans" både tage afsked med May og Mads samt Philip og Camilla.
LÆS OGSÅ: WOW: Soeren Le Schmidt startede karrieren som 6-årig
May blev syg kort før livshowet med maveonde og kunne ikke gennemføre aftenens show - hun udgik derfor sammen med Mads, mens Philip og Camilla blev stemt ud af seerne efter omdans.
Nu er TV 2 klar med en melding om, hvilke konsekvenser det har for fredagens show.
- Grundet omstændighederne i sidste uge, hvor vi desværre måtte tage afsked med to par grundet sygdom, tager vi allerede hul på semifinalen på fredag, og der er ingen omdans. Alle fredagens danse bliver belønnet med individuelle karakterer fra dommerne, og parrene tager både dommerkarakterer og SMS-stemmer med sig videre til program ni. Semifinalen starter altså derfor reelt allerede på fredag, og parrene danser for at sikre sig en plads i finalen, oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.