Får comeback i "Vild med dans"
To af de udstemte dansere får endnu en svingom på hele Danmarks dansegulv.
Det blev en kort fornøjelse, da Mille Funk efter to års pause vendte tilbage i "Vild med dans". Sammen med dansepartneren Victor Gairy blev hun stemt ud som det andet par. For Damian Czarnecki blev det til en dans mere med Sara Lygum, før de to måtte forlade dansegulvet som det tredje par.
LÆS OGSÅ: Thalias vilde ønske: Elvira skal føde mine børn
Men nu er der godt nyt, hvis man savner de to dansere i programmet. På fredag gør de nemlig comeback på hele Danmarks dansegulv. Det afslører Damian på Instagram.
- Kan I genkende, hvor jeg er henne? I dansekælderen, og jeg sveder - det betyder, vi er tilbage!, lyder det i en story fra Damian, mens Mille kommer ind i billedet, og han fortsætter:
- Mille og jeg tager en svingom på fredag.
LÆS OGSÅ: Succes i "Landmand søger kærlighed": Se de otte par, der stadig er sammen
- Ja, det bliver så godt, det er noget helt andet, end vi plejer, supplerer Mille.
- Vi skal åbne del to, og vi glæder os vanvittigt meget til at komme tilbage og give den fuld smadder, fastslår Damian, og Mille slutter videoen:
- Vi håber, I ser med!
LÆS OGSÅ: Anne Gadegaard deler lykkelig nyhed