Chok i "Vild med dans": May og Mads udgår
Grundet sygdom må parret udgå inden starten på showet.
På grund af et maveonde kan May Lifschitz, 29, fredag aften ikke stille til start i "Vild med dans" og derfor må hun og Mads Vad, 40, udgå.
Ifølge TV 2 har hun "ikke været i stand til at holde mad i sig".
Mads Vad gennemførte tidligere på dagen generalprøven alene i håb om at May Lifschitz kunne nå at blive rask.
Det kunne hun desværre ikke.
SE BILLEDERNE: Helle Thorning-Schmidt i vildt outfit
- Det er med stor ærgrelse, at vi desværre ikke får glæde af May og Mads i resten af konkurrencen. Da May i løbet af eftermiddagen er blevet syg, må parret desværre udgå. Reglerne er således, at hvis man ikke kan stille til start på gulvet, er man desværre ude. Vi kommer til at savne dem helt vildt, og det er en virkelig ærgerlig måde at tage afsked på, siger TV 2-redaktør Mads Elias Højbjerg Ravn.
Det er kun et par uger siden Mads Vad meddelte, at denne sæson, der er hans 17. af "Vild med dans", kan blive den sidste.
LÆS OGSÅ: "Årgang 0"-Stephanie i fantastisk forvandling
Det skyldes at han vil prioritere samværet med sin søn, der snart skal begynde i skole.
Mads Vad, der bor i Aarhus, har forklaret, at han, mens "Vild med dans" står på, typisk kun ser sin familie om lørdagen.