CHOK! Frederik Haun afslører: Det er slut
Det var ikke det rette for 'Den store bagedyst'-stjernen.
Det er ikke mere end en håndfuld måneder siden, Frederik Haun trådte til som CEO og overtog roret ved Katerina Pitzners virksomhed Diamant Børsen.
Jobskiftet blev dog en kort fornøjelse, afslører Frederik nu i et opslag på sin Instagram.
LÆS OGSÅ: Fie i vild kovending: Derfor vil hun ikke have flere børn
- Jeg har besluttet at stoppe mit eventyr hos Diamant Børsen, indleder han og fortsætter:
- Det har været en fantastisk rejse, men jeg har måttet sande, at branchen ikke var den rette for mig.
Han benytter dog lejligheden til at takke diamantdronningen for muligheden og alt, hvad Katerina Pitzner har lært fra sig.
- Det har været en kæmpe oplevelse, som jeg aldrig vil glemme, slutter Frederik.
LÆS OGSÅ: Christiane åbner op om tabet af sit barn
Alt tyder på, at stemningen mellem Frederik og Katerina stadig er god, for diamantdronningen har tilføjet en sød kommentar til Frederiks opslag og skrevet, at det var en fornøjelse efterfulgt af et hjerte.
Sættes i bero
På sin egen Instagram-profil kan Pitzner da også afsløre, at Frederik vil fratræde stillingen 1. december 2023, og at fremtiden for virksomheden derefter er uvis.
- Diamant Børsen går herefter i dvale og ophører sine aktiviteter på ubestemt tid. I den forbindelse skal varelageret nedbringes, skriver hun.
Det var i slutningen af februar, at det blev offentliggjort, at bagestjernen var blevet udvalgt til at tage over i virksomheden.
- Det har været vigtigt at overlade ansvaret til en person, som jeg med sikkerhed ved, vil tage sig godt af kunder og venner af huset fremover. Frederik er især udvalgt på grund af sin stærke personlighed, sit skarpe øje og sans for detaljen og ikke mindst sit fantastiske positive væsen og drive. Han har allerede fået godt fat i faget, og jeg ved, at han vil tage jer med på sin videre rejse mod at blive endnu mere diamantkyndig og dele ud af sin viden her på kanalen. Det kan kun blive spændende, lød det dengang fra 'Diamantfamilien's overhoved.
Realityportalen / HER&NU har forsøgt at få en kommentar fra Frederik og Katerina, men ingen af dem er vendt tilbage på vores henvendelser endnu.