Cathrine Laudrup-Dufour har hustruen med til OL: Det giver tryghed
Dressurstjernen kan mærke kærligheden fra tilskuerrækkerne.
Den danske dressurrytter Cathrine Laudrup-Dufour, der også tidligere har deltaget til OL, men uden at få en medalje med hjem, går direkte efter guldet i år.
- Jeg tror aldrig, chancerne har været større for at vinde medalje ved OL. Hvis det skal være, skal det være nu, fortæller Cathrine Laudrup-Dufour i DR dokumentaren 'OL-atleterne'.
LÆS OGSÅ: Mia Blichfeldt deler OL med kæresten: Fransk badminton-stjerne
Opbakningen til at vinde har da heller aldrig været større, for ved dette års OL er Catrines store kærlighed - Rasmine Laudrup-Dufour med.
- Jeg er megaglad for det. Jeg har manglet den opbakning tidligere til OL. Nu føler jeg, at jeg har hele min kærlighedshær med, og det er fantastisk, så jeg glæder mig over, at min kone og familie og venner er på tribunen. Det giver en eller anden form for tryghed, og at man glæder sig endnu mere til at ride ind foran de danske flag, siger Cathrine Laudrup-Dufour til BILLED-BLADET.
Rasmine og Cathrine blev gift i 2021.
LÆS OGSÅ: Viktor Axelsen med i kendt tegneserie
Meget tyder på, at Cathrine får ret i, at de danske forsvarende verdensmestre fra 2022 i dressur kan forsvare titlen til OL.
Laudrup-Dufour og Freestyle fik onsdag en score på 80,792 procent. Ingen af de 33 ekvipager, der inden danskeren havde været i aktion ved legene, har fået over 80. Med Laudrup-Dufours score onsdag samt Nanna Skodborg Merrald og Daniel Bachmann Andersen, der hver vandt deres gruppe og kvalificerede sig til finalen, er det noget nært umuligt at forestille sig, at Danmark ikke skulle kvalificere sig til holdfinalen.
LÆS OGSÅ: Louise Burgaard overtager hus under OL