Caroline Flemings vilde opgør: Afslører alt
Efter mange års tilløb tager 49-årige Caroline Fleming nu bladet fra munden og deler alt om sit turbulente liv som del af den danske elite i erindringsbogen "Caroline".
I sin nye erindringsbog "Caroline" fortæller 49-årige Caroline Fleming nu alt om sit vilde opgør med lillesøsteren, Louise, 45, om Valdemars Slot, og om sin skilsmisse fra den engelske milliardærarving, Rory Fleming, 56.
LÆS OGSÅ: Stopper fuldstændigt
Hele Danmark lærte hende at kende i TV 2-serien ”Baronessen” i 2007, der handlede om luksuslivet med Rory og deres to børn, men når Caroline ser afsnittene i dag, kan hun ikke genkende sig selv.
– Det er ikke bare det, jeg siger, og den affekterede måde, jeg siger det på. Det er det hele. Det eneste genkendelige er min åbenlyse og grænseløse begejstring for og kærlighed til mine børn. Resten er, som om det stammer fra et helt andet liv. Hvad det jo også gør, fortæller Fleming i bogen, hvor hun også afslører, at skilsmissen var under opsejling, allerede da de lavede optagelserne.
At hendes far, lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff, der døde i 2017, valgte Rorys side ved skilsmissen i et forsøg på at sikre økonomien til at bevare slottet på familiens hænder, fik hende til at føle sig mere ensom end nogensinde før.
Skilsmissen tog tre år at gennemføre, og i bogen afviser Caroline – igen – at have fået fire milliarder kroner ud af den, sådan som en engelsk avis skrev.
LÆS OGSÅ: Silas Holst: Sådan var Ulf Pilgaard
Forsonet på dødslejet
Forholdet til hendes far blev yderligere belastet, da han ikke umiddelbart ønskede at se den søn, hun i december 2010 fik med Nicklas Bendtner.
Uden at hun vidste, det var hans dødsleje, nåede Caroline dog at forsone sig med faren, da han lå i respirator på det tyske privathospital, han døde på i 2017.
Caroline havde også uventet mistet sin mor, den svenskfødte lensbaronessse Margareta Iuel-Brockdorff, som blot 11-årig i 1986.
Kort før sin alt for tidlige død i en alder af 36, havde hun bedt Caroline og Louise om at passe på hinanden og “aldrig blive uvenner”.
– Det blev vi, og det er endnu en smerte i mit liv, indrømmer Fleming i bogen, hvor hun fortæller indgående om den regnskabs- og driftsmæssige uenighed om Valdemars Slot, som søstrene efter farens død ejede i fællesskab.
LÆS OGSÅ: Caroline Fleming glemmer det aldrig: Jeg skreg. Og så besvimede jeg
Artiklen fortsætter under billederne...
Søsterstrid
Samme uenighed eksploderede og endte med selskabets tvangsopløsning.
I forbindelse med en tidligere overdragelse af slottet ejede Caroline og Rorys søn, Alexander, alt indboet, og hun var selv chokeret over at se det på auktion hos Bruun Rasmussen.
– Hele det kapitel styrede Rory og hans folk med hård hånd. Det var også dem, der bestemte, at inventaret skulle sælges på auktion, fortæller Caroline, der ligesom Louise endte med at måtte købe de arvestykker, de hver især gerne ville have.
I første omgang blev hun dybt såret over, at deres far havde givet Louise forkøbsret til slottet uden at fortælle hende det. Men det har ændret sig.
– Min far havde set rigtigt. Min søster er støbt af det samme, som han var. Jeg har det ikke i mig. Jeg ville ikke kunne gøre, som min far ønskede. Jeg ville aldrig nogensinde sætte slottet over alt andet i livet.
LÆS OGSÅ: Thalias vilde ønske: Elvira skal føde mine børn
Tavs om kongehuset – næsten
I mange år var Caroline Fleming meget nær med den kongelige familie.
Dronning Mary er fadder til Caroline Flemings datter, Josephine, og majestæten rejste til London for at være hos Caroline, da det kom frem, at hun skulle skilles fra Rory Fleming. Prinsesse Marie er fadder til sønnen Nicholas, og Caroline lagde hus til hendes polterabend inden brylluppet med prins Joachim, ligesom hun i et par år fremlejede prinseparrets villa i Klampenborg.
Men bogen er – på nær en enkelt anekdote – helt renset for historier om de kongelige.
Caroline fortæller, hvordan hun som barn kom til at kaste op på dronning Margrethes sko.
– Under middagen fik jeg skaldyrsforgiftning og kastede op ud over det mægtige gulv. Så meget, at jeg ramte dronningens sko, selvom hun sad et godt stykke væk.
LÆS OGSÅ: "Fede forhold"-deltager skjulte diagnose for produktionen: Nu afslører hun den
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.