Adam Price og James Price (Foto: Bo Nymann)

Brødrene Price lukker og slukker

Nu er det slut for de to brødre.

Brødrene Prices restaurant i Aalborg er lukket. Det viser et opslag på døren ifølge Nordjyske.

LÆS OGSÅ: Silas Holst i stor sorg

Artiklen fortsætter under videoen...

På opslaget står der blandt andet, at "grundet tiderne og konjunkturerne", så er restauranten lukket i sin nuværende form.

Men det er ikke den eneste grund til lukningen. På opslaget fremgår det også, at man ikke har store nok lokaler til at holde selskaber, som restauranten ellers har haft en del henvendelser på.

LÆS OGSÅ: WOW! Så meget tjener 'Golden Globes'-værten

Det lyder dog til, at der generelt har været trængt med bordbestillingerne.

- Netop fordi vi ikke har lokalerne til større selskaber, så har der ikke været mange bookninger, som vi har måttet aflyse i forbindelse med, at vi har lukket restauranten i Aalborg. Aflysningerne har kunnet tælles på én hånd, fortæller salgs- og marketingschef Marlene Rovsing til Nordjyske, men hun bekræfter også, at det økonomiske har spillet en rolle:

LÆS OGSÅ: Anne Sofie Espersen scorer nyt job

- Vi har da også mærket de stigende råvare- og energipriser. Men vi har samlet set fortsat en sund økonomi i selskabet bag restauranterne, og det er altså primært ønsket om at finde bedre lokaler, der gør, at vi nu har lukket restauranten i Aalborg, understreger Marlene Rovsing, på trods af at restauranten i Aalborg har leveret et underskud på 1,5 millioner kroner de seneste to år.

Foreløbig har de to brødre stadig en restaurant Herning og to i København.

LÆS OGSÅ: Smuk afsked med 'De unge mødre'-stjerne