Afslørede intime detaljer om sex i retten
Vidne stod frem med nye detaljer i Jes Dorph-Petersens erstatningssag mod TV 2's advokat.
Næsten præcis fire år efter, at Jes Dorph-Petersen som resultat af en advokatundersøgelse blev erklæret uønsket på TV 2 og derfor afskediget fra Nordisk Film TV, kom hans erstatningssag mod TV 2's advokat, Yvonne Frederiksen, i sidste uge for Østre Landsret.
LÆS OGSÅ: Drama mellem Jim og Irina: Kaldte hende "billig"
Artiklen fortsætter under videoen...
Sagen tog sin begyndelse i efteråret 2020, hvor TV 2 bad advokatkontoret Norrbom Vinding om at lave en undersøgelse, efter at flere kvinder i dokumentaren ”Sexisme bag skærmen” fortalte om krænkende oplevelser på TV 2 i deres praktikanttid.
I 2001 skulle Dorph-Petersen ifølge undersøgelsen have begået et seksuelt overgreb mod den ene praktikant, hvilket han dog pure har afvist. En anden praktikant skulle han have befamlet og flere gange være blevet afvist af. Det har han ingen erindring om.
LÆS OGSÅ: Rachel afslører: Har ikke set Thomas siden "Vild med dans"
Advokatnævnet har tidligere givet Yvonne Frederiksen en bøde på 20.000 kroner for ikke at have udvist god advokatskik.
Erstatningssagen har tv-værten anlagt med påstand om, at advokatundersøgelse ikke blev udført korrekt, og grundlaget for hans fyring var derfor heller ikke i orden.
Sagen var dog nær blev udsat i to år, fordi parterne op til de fire retsdage ikke kunne blive enige om vidnelisten. Blandt andet ønskede Jes at Rasmus Tantholdt skulle afgive vidneforklaring i sagen om det påståede seksuelle overgreb.
– De to mandlige journalister boede på tidspunktet – i begyndelsen af 00'erne – sammen i Jes Dorph-Petersens Odenselejlighed, hvorfor Rasmus Tantholdt ifølge Jes Dorph-Petersen oplevede, hvordan kvinden stalkede Jes Dorph Petersen, da han afbrød deres kortvarige relation, skriver Berlingske, der dækkede retssagen.
LÆS OGSÅ: Fetterlein: Derfor er jeg en dårlig kæreste
Bakkes op af kollega
En anden mandlig kollega blev dog indkaldt, og hans version
af det, han oplevede i Jes Dorph-Petersens lejlighed, er meget forskellige fra det, den tidligere praktikant har fortalt.
Han sover i et andet værelse, og da han om morgenen efter deres festlige sammenkomst åbner døren til Jes' soveværelse, så vidnet ham og praktikanten have sex.
– Det står lysende klart. Det er ikke særligt sædvanligt at se folk have sex. Det var missionær, mand oven på kvinde. De havde et samleje sammen, det var det, jeg overværede, sagde vidnet, der ifølge Berlingske også klart afviste, at det var ”voldeligt”.
Vidnet medvirkede også i Frederiksens undersøgelse, men kunne ikke mindes, at advokaten spurgte ind til, om nogen kunne bekræfte, hvad han så den pågældende morgen. Det havde hans kone nemlig kunnet, da han havde fortalt hende om episoden, da han kom hjem.
Yvonne Frederiksen afviste i retten, at der var noget at komme efter, og mente, hun havde været ”ganske grundig”.
– I forhold til de to konkrete episoder er det bekræftet, at de to kvinder har været i Jes Dorph-Petersens lejlighed ved disse episoder. Der er andre oplysninger, der i et eller andet omfang understøtter dette. Derudover har det været troværdige forklaringer. Der er ikke noget motiv til, at kvinderne ikke skulle tale sandt, lød det blandt andet fra advokaten, der også blev spurgt, om hun havde fundet det relevant, at den ene praktikant skulle have ”stalket” Jes Dorph-Petersen.
– De oplysninger, der var fremme, fandt jeg ikke relevante for min vurdering, for alt andet lige er det jo ikke en oplevelse, der udelukker det, kvinden forklarede.
LÆS OGSÅ: Efter alvorlig indlæggelse: Nu er hun udskrevet
Østre Landsret forventes at afsige dom i marts.
Artiklen fortsætter under billedet...
Vil have
1.887.000 kroner
Erstatningskravet for tabt arbejdsfortjeneste er opgjort ud fra, hvad Jes Dorph-Petersen ville have tjent som tv-vært hos Nordisk Film TV i perioden fra han fratrådte i december 2020 til februar 2023, hvor han fik et deltidsarbejde hos dk4.
Den forventede indkomst ville have været omkring tre millioner for perioden, hvis han havde fortsat i sin stilling. Fraregnet blandt andet fratrædelsesaftalen på cirka en million, sygedagpenge, seniorpension og med tillæg af krav om svie og smerte på 85.000 og udgifter til psykologer på 17.878 kroner, ender erstatningskravet på de næsten 1,9 millioner kroner, som TV 2's advokat, Yvonne Frederiksen, afkræves.
LÆS OGSÅ: Alvorlig skade ødelagde karrieren
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.