Steffen Kretz og Frederik Cilius.

Derfor raser Steffen Kretz over Kirsten Birgit

Korrespondentens nu afdøde mor var en del af inspirationen til Frederik Cilius' legendariske karakter.

I februar er det præcis 10 år siden, Frederik Cilius første gang indtog Radio24syv som Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.

Siden er det fortsat i live shows og på r8Dio.

Den 38-årige skuespiller skabte karakteren som den legendariske seniorkorrespondent i ”Den Korte Radioavis” sammen med Rasmus Bruun, Mads Brügger og Mikael Bertelsen, og hun blev på rekordtid kendt for sit store vid og skarpe tunge.

LÆS OGSÅ: Robert Hansen skal blive bag tremmer

Artiklen fortsætter under videoen og billederne...

Frederik Cilius i karakter som Kirsten Birgit.
Frederik Cilius, 38, i civil.

Men Steffen Kretz morede sig aldrig.

Det var hans nu afdøde mor, Kirsten Birgith Schøtz Kretz, der ganske uvidende havde lagt navn til karakteren, der med årene er blevet aldeles legendarisk.

– Min mor døde for et par år siden, 90 år gammel. Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor der skal gøres grin med en ældre dame, der ikke optrådte i medierne. Personligt synes jeg ikke, det er morsomt. Men det er jo bare min holdning, lyder det hovedrystende fra Kretz, 62.

Frederik Cilius forklarer, at de ikke anede, hvem hun var, da de på Radio24syv fandt på navnet.

– Jeg vidste ikke, det var hans mor. Som jeg husker det, var det en Google-søgning på Kirsten Birgit, fordi vi syntes, det var et godt navn. Og så dukkede der en kvinde op i Krak, som boede i Hørsholm. I øvrigt hed hun Birgith med h. Nej, vi anede ikke, det var Steffen Kretz' mor, siger Cilius, der første langt senere opdagede familierelationen.

Umiddelbart er der ikke planer om at ændre Kirsten Birgits navn, men han åbner dog alligevel op for at en lille justering.

– Jeg kan da godt forstå Steffen Kretz. Måske hun kan blive Karsten Birgit på et tidspunkt, siger han.

LÆS OGSÅ: Elvira i massiv kritisk: Beskyldt for mishandling

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.