Mikkel Hansen

Afsløring: Det skal Mikkel Hansen nu

Det er slut med at se Mikkel Hansen på banen - men han bliver i håndboldens verden.

Man forbinder måske ikke ligefrem USA med håndbold. Måske lige netop derfor skal Mikkel Hansen nu være med til at sætte mere fokus på dén boldsport over there.

Artiklen fortsætter under videoen...

 

Det bliver nemlig håndbold-legendens nye arbejde. Det skriver TV 2 Sport, der har været i besiddelse af en pressemeddelelse fra Pro Handball USA. Og det er netop Pro Handball USA, den 37-årige Mikkel skal arbejde for. 

LÆS OGSÅ: Wilbeks vilde luksus: Flytter i penthouse med kæresten

I april 2024 afslørede Mikkel, at han altså ville stoppe på landsholdet:

- Jeg er kommet til et sted, hvor jeg kan mærke, at der er andre ting, der trækker en smule. Derfor føler jeg, at det til sommer er det rigtige tidspunkt at lægge skoene på hylden, mens jeg stadig er dedikeret til det, jeg laver, fortalte han til et pressemødet dengang. 

Og nu er det altså kommet frem, hvad det var, der trak i Mikkel.

Han kommer til at fungere som ambassadør, sammen med andre store personer inden for håndbold, hvor målet er at sætte håndbolden på dagsordenen i USA. Især skal der arbejdes for, at børn bliver introduceret til sporten. TV 2 Sport skriver således, at Mikkel kommer til at samarbejde med chefen for projektet Mads Winther. 

LÆS OGSÅ: Camilla Dalsgaard fik stress: Nu har hun taget vigtig beslutning