Robert Hansen

Robert Hansen skal blive bag tremmer

I dag blev det besluttet, at Robert Hansen skal blive bag tremmer.

Robert Hansen nåede at have tre dage som en fri mand i december, efter han blev løsladt 19. december, men 22. december blev han varetægtsfængslet igen i 24 dage. Nu er varetægtsfængslingen udløbet, og onsdag var der fristforlængelse for varetægtsfængslingen af skuespilleren. 

LÆS OGSÅ: Niclas Kirkeløkke: Her er hans kendte kæreste

 Artiklen fortsætter under videoen fra "Marcus og Realitypanelet".

Robert Hansen får ikke lov at sove i egen seng i nat, han skal nemlig forblive bag tremmer - nu ikke længere sigtet, men tiltalt for flere forhold af vold mod den samme kvinde, det oplyser Ekstra Bladet, der i dag var til stede i retten. 

Robert Hansen var med på et videolink fra fængslet, mens hans advokat, Erbil Kaya, var til stede i retslokalet.

Han er tidligere blevet fængslet af hensyn til sagens efterforskning.

- Jeg har ikke nogen interesse i at påvirke noget som helst. Jeg har bare en interesse i at se min familie, sagde Robert Hansen ifølge Ekstra Bladet, og Robert beskrev efterfølgende den fortsatte varetægtsfængsling som 'en personlig hetz'.

LÆS OGSÅ: Julia Sofia Aastrup jubler: Nu sker det

Ved første retsmøde 5. december kom det frem, at Robert Hansen er sigtet for tre tilfælde af vold og grov vold, som skulle have fundet sted i perioden 26. november til 4. december.

Det første forhold er fra 26. november og drejer sig om brutal vold, hvor Robert Hansen var sigtet for, at han skulle have slået offeret i hovedet og i numsen. Derudover var han sigtet for at have banket hendes hoved i gulvet og have snittet hende med en kniv på balden.

LÆS OGSÅ: Linse Kessler i nyt samarbejde med reality-stjerne

Andet forhold, Robert Hansen var sigtet for, er fra 2. december og drejer sig om, at han skulle have revet offeret i håret, kastet hende på jorden og have sparket hende på hoften.

Tredje forhold stammer fra 4. december, hvor han skulle have rusket offerets hoved for så at spytte hende i hovedet efterfølgende. 

LÆS OGSÅ: Kort før VM: Landsholdsstjerne er blevet far

Robert Hansen skal nu forblive varetægtsfængslet frem til 29. januar, selvom sagen nu er blevet efterforsket færdig, og skuespilleren er tiltalt for såkaldt simpel vold. Altså en noget mildere paragraf end der oprindeligt blev lagt op til.

Robert Hansen er ikke nødvendigvis færdig med at sidde inde efter 29. januar, det oplyser SE og HØR. 

- Han (Robert Hansen red.) kan godt risikere yderligere fængsling, hvis anklagemyndigheden ønsker det, og alt afhængigt af, hvordan det går med sagen, lød dommerens vurdering, skriver SE og HØR

LÆS OGSÅ: Efter indlæggelse: Lenny stadig på hospitalet