Vidste du det? Charlotte Bøvings sjove fortid med Margrethe Vestager
TV-lægen og politikeren gik i samme gymnasieklasse, og Charlotte har også masser af sjove anekdoter fra deres tid sammen.
TV-lægen Charlotte Bøving voksede op i Varde og gik i gymnasiet med politikeren Margrethe Vestager.
Margrethe boede stort set hos Charlotte og hendes familie under eksamenslæsningen i 3.G, hvor de gik i samme klasse og var læsemakkere.
– Vores tysk ruhåret hønsehund kunne ikke lide Margrethe. Hun kom altid i en stor, lang pels, og vi var nødt til at binde hunden for foden af trappen, så den havde begrænset snor, og så måtte Margrethe kravle op på et trin og hen over gelænderet for at undgå at hunden sad i haserne på hende, fortæller Charlotte Bøving, 57.
– Margrethe var god til matematik og fysik, som ikke var min stærke side. Til gengæld var jeg stærk til sprog, og på den måde hjalp vi hinanden, fortæller Charlotte Bøving.
LÆS OGSÅ: Rachel afslører: Har ikke set Thomas siden "Vild med dans"
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.