Jeppe Risager reagerer på ny samtykke-app
Jeppe Risager fra 'Ex on the beach' har ikke tænkt sig at bruge den nye samtykke-app, når han har sex.
Den nye samtykke-app iConsent skal gøre det lettere at overholde den nye samtykkelov, der siger, at ingen må have sex, uden at begge har givet samtykke til det. Men den nye app møder modstand fra flere sider - blandt andet hos realitydeltageren Jeppe Risager, det fortalte han i går aftes i Go Aften Live på TV 2.
- At tage noget så naturligt som samleje og putte det over på en mobil, det, synes jeg, virker ekstremt, fortæller Jeppe i Go Aften Live.
LÆS OGSÅ: Vidste du det? Denne ‘Ex on the beach’-deltager har været med i ‘X Factor’
Samtykke-appen giver samtykke via mobilen ved at begge skriver hinandens mobiltelefonnummer ind i appen, og så skal modparten give samtykke ved at swipe til højre eller venstre. Ens samtykke gælder i 24 timer, men man kan til enhver tid komme ud af sin samtykke, hvis man ellers kan komme til sin mobil.
- Jeg synes, det er vigtigt, vi lærer at bruge vores krop og mimik til at læse en anden person, og hvis vi lige pludselig skal bruge en app til det, så tror jeg, at vi får endnu svære ved at udtrykke os rent kropsmæssigt. Det virker så ekstremt, at man er nødt til at finde mobilen frem, finde et nummer og taste det ind - det virker så unaturligt på så mange måder, fortæller Jeppe i Go Aften Live.
LÆS OGSÅ: CHOK: Nynne og Robert Hansen er gået fra hinanden
Jeppe, der er kåret til årets fuckboy, og som ikke er bleg for at indrømme, at han er glad for piger, mener, at vi skal være bedre til at tale om sex, og at samtykke skal gives mundtligt frem for over mobilen.
Bakkes op af Dansk Kvindesamfund
Dansk Kvindesamfund, der er gået forrest for at få indført den nye samtykkelov, er nogle af de første til at kritisere den nye app.
- En ny såkaldt samtykke app, får lige nu en del kritik, hvilket vi i Dansk Kvindesamfund bakker op om, sådan starter Dansk Kvindesamfund en længere tråd på Twitter.
LÆS OGSÅ: Martin Jensen svarer på kritik: Ukulelen er ikke problemet
Der er flere årsager til, at Dansk Kvindesamfund kritiserer appen.
- Samtykke app'en er en ringe måde, at tale om sex og samtykke på og kan aldrig erstatte den proces samtykke er. Samtykke kan komme til udtryk via ord, handlinger, nydelses lyde og gestik. Dette kan IKKE afløses med en app. App'en er ydermere potentielt farlig, da den giver indtryk af, at beskytte dem som skulle bruge den. Men hvad hvis man fortryder eller ikke længere føler sig tryg nok til at have sex og ikke kan få fat i mobilen og trække samtykket tilbage? Hvad hvis mobilen løber tør for strøm?, hvilket bare er nogle af begrundelserne i opslaget på Twitter.
LÆS OGSÅ: Efter 'Løvens Hule': Er flyttet ind hos Jesper Buch
LÆS OGSÅ: To skuespillere har i år ægtemanden med i ‘Badehotellet’