Jenelle Evans' vilde 'Teen Mom'-krav: Jeg vil være bevæbnet
Den unge mor har flere store krav, hvis hun fortsat skal medvirke i 'Teen Mom 2'.
Der har været masser af drama omkring Jenelle Evans, siden den unge mor i 2010 dukkede op på tv-skærmene i '16 and Pregnant' og siden kom med i 'Teen Mom 2'. Selv om realitydeltageren er blevet en del ældre, siden hun først blev et kendt ansigt, betyder det ikke, at dramaet er stoppet.
Hendes mand, David Eason, er blevet fyret fra ‘Teen Mom 2' på grund af homofobiske kommentarer, og en lang række seere har i de seneste tid krævet, at den samme sker med den unge mor, der gentagne gange har haft svært ved at styre sit temperament på skærmen.
For nylig blev det vist på skærmen, hvordan hun efter et skænderi på motorvejen fulgte efter en anden bilist og trak en pistol mod ham. Og netop den episode har givet anledning til nye problemer for 'Teen Mom 2'-deltageren, der i øjeblikket forhandler om en kontrakt på den niende sæson af realityserien.
SE VIDEOEN: Jenelle Evans trak pistol efter stort skænderi
CHOK: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne afbryder forlovelsen
Vilde krav
Selv om mange seere ikke længere ønsker at følge med i livet hos Jenelle Evans, så er MTV langt fra trætte af hende, og de prøver desperat at få hende til at skrive under på en ny sæson. Det fortæller en kilde til The Ashley.
- De fortsætter serien uden hende, men de vil virkelig gerne have hende til at skrive under. De har forhandlet frem og tilbage i flere uger for at finde enighed om en kontrakt, som både tv-stationen og Jenelle vil være glade for, siger kilden.
Jenelles krav skulle blandt andet være, at MTV fortsat skal betale for manden David Easons rejseomkostninger i forbindelse med 'Teen Mom', selv om han er blevet fyret og ikke må vises på skærmen. Men det er langt fra det eneste krav, hun har, hvis hun skal skrive under.
- MTV har en streng politik om ingen våben under optagelserne. Jenelle er gået med til, at hun ikke har pistoler med på settet, men hun vil ikke gå af med den pistol, hun altid har i bilen - heller ikke selv om hun filmer i bilen, fortæller kilden og fortsætter:
- Hun kræver desuden, at ingen andre på settet må have våben, når hun ikke må have et. Sikkerhedsfolkene har dog ikke våben, så det var ikke rigtig et problem. Ingen har nogensinde medbragt våben - udover da David tog en kniv med og begyndte at skære balloner op under optagelserne til nytårsfesten.
LÆS OGSÅ: Toppolitikers datter bliver ny ung mor
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne og datter testet positiv for narko
Ingen retssag
Faste seere at 'Teen Mom' vil vide, at Jenelle Evans i flere år har været i retssag mod sin mor, Barbara, der har forældremyndigheden over 'Teen Mom'-stjernens ældste søn, Jace. Den vil den unge mor gerne have tilbage, men Barbara er ikke interesseret i at give slip på drengen.
Det har flere gange givet store problemer, og MTV har blandt andet været med tæt på retssager mellem de to. Det kommer seerne dog ikke til at se i fremtiden.
- Hun har fortalt dem (MTV, red.), at hendes advokater ikke længere vil være med i serien eller vil tillade hende at tale om nogle af de åbner sager, hun har i gang. Det har givet problemer tidligere, og hun har følt, at optagelserne til tider har været brugt mod hende. Og det vil hun ikke tillade længere, siger kilden.
Ifølge The Ashleys kilder handler det ikke om, at Jenelle Evans vil have flere penge. 'Teen Mom'-deltageren har en klausul i kontrakterne, der gør, at de alle skal have det samme i løn, og derfor vil en lønforhøjelse til én betyde lønforhøjelse til dem alle.
Tiden vil altså vise, om MTV og Jenelle Evans bliver enige om en ny aftale, eller om seerne har set det sidste til den unge mor og resten af familien.
LÆS OGSÅ: Ung mor i stor sorg: Min mor har kræft i hjernen
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-pornostjerne arbejder på ny film