Kailyn Lowry, Jenelle Evans, Leah Messer og Chelsea Houska startede alle med en deltagelse i '16 and Pregnant' og udgør nu 'Teen Mom 2' (Foto: MTV)
Kailyn Lowry, Jenelle Evans, Leah Messer og Chelsea Houska startede alle med en deltagelse i '16 and Pregnant' og udgør nu 'Teen Mom 2' (Foto: MTV)

KÆMPE DRAMA: Deltager trak kniv til 'Teen Mom'-fest

Det gik i den grad vildt for sig, da 'Teen Mom 2'-deltagerne i weekenden var samlet.

Hvis du troede, at dramaet havde nået et højdepunkt, da flere af 'Teen Mom OG'-deltagerne sidste år kom i slagsmål under optagelserne til det traditionsrige talkshow, så kan du godt tro om igen.

Da 'Teen Mom 2'-deltagerne i sidste uge var samlet til lignende optagelser, gik det nemlig igen galt, og flere af deltagerne endte i tumult. Det skriver flere amerikanske medier - heriblandt velinformerede The Ashley - der har talt med kilder fra produktionen.

Se videoen af det dramatiske ‘Teen Mom’-slagsmål

Her forlyder det, at det gik helt galt, mens deltagerne var ved at blive interviewet enkeltvis, og børnene løb rundt og legede. Barbara Evans, der er mor til Jenelle, stod og talte med Ashley Lanhardt, kæresten til Nathan Griffith, der har sønnen Kaiser med Jenelle.

Jenelle Evans og kæresten David Eason skabte en masse drama under optagelserne. (Foto: Frederick M. Brown/Getty Images)
Jenelle Evans og kæresten David Eason skabte en masse drama under optagelserne. (Foto: Frederick M. Brown/Getty Images)

- Barbara krammede Ashley farvel, og det så Jenelle og kom stormede ud af rummet. Hun råbte af Barbara, at det var så forkert, at hendes egen mor krammede Nathans kæreste, siger en kilde til mediet.

- Nathan blandede sig og forsvarede Ashley, og så kaldte Jenelle på David. Hun råbte, at Nathan var ude af kontrol. Herefter var en af de kvindelige producere nødt til at stille sig mellem Jenelle og Ashley, fortsætter kilden.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Jenelle og nyfødt datter testet positiv for narko

Forældre i panik

Kilden fortæller, at det fløj rundt med beskyldninger om stofmisbrug, og flere af deltagerne mente at vide, at de andre var påvirkede under tumulten. Det hele skete, mens de mange børn stadig løb rundt og legede.

- Børnene løb rundt midt i det hele, og en af de andre deltagere tog Kaiser (Jenelles søn, red.) og trak ham væk fra det hele. Slagsmålet skete midt på gangen, så flere af de andre deltagere var fanget inde i de rum, de befandt sig i, og flere af forældrene var så bekymrede, at de bare stormede ud fra deres rum for at finde deres børn og få dem i sikkerhed.

Ingen af deltagerne kom til skade eller blev slået, men de mange optagelser blev midlertidigt stoppet af sikkerhedsmæssige årsager, mens sikkerhedsvagterne forsøgte at stoppe de dramatiske scener. Hele tumulten blev filmet af produktionsholdet, og derfor er det formentlig noget, som tv-seerne får lov til at se, når programmet bliver sendt. Og ifølge The Ashley var denne tumult kun toppen af isbjerget under talkshowet.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne gift efter kæmpe drama

Trak kniv under fest

Det var dog langt fra den eneste gang på turen, at Jenelle Evans og især manden David Eason skabte drama. Aftenen inden optagelserne havde alle deltagerne været samlet til en stor fest, der også blev filmet af kameraholdet. Også her gik det helt galt.

- David virkede alt for fuld, og det opdagede produktionen. Derfor besluttede de, at han ikke skulle have mere fra baren, og da David fandt ud af, at de ikke ville give ham mere alkohol, blev han vildt sur, siger en kilde til The Ashley.

Herefter stormede David væk fra festområdet og løb ind i en masse balloner, hvor han trak en kniv frem. Det bekræfter flere kilder over for mediet.

- Han trak en lommekniv frem og begyndte at skære ballonerne op. Det var få meter fra kameraerne, så der er en lille chance for, at det faktisk er blevet filmet, siger en kilde.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne laver porno igen

En anden kilde fortæller, at det skræmte både deltagerne og produktionen. Og da de dagen efter mødtes til nye optagelser, havde MTV taget konsekvensen af det hele.

- Før vi filmede i dag (lørdag, red.), skulle alle - både deltagere, produktionen og publikum - gennem et sikkerhedstjek, hvor de blev kropsvisiteret og fik tjekket deres tasker. Sådan har det aldrig været før, men produktionen tør ikke længere tage nogle chancer.

- Det kan blive virkelig intenst under optagelserne, og de vil ikke have, at folk har nogle former for våben. Ingen troede, at dagen ville komme, hvor de var nødt til at tjekke deres egne deltagere for våben. Det har nået et punkt, hvor det ikke længere er sjovt. Folk er virkelig utrygge, slår kilden fast.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne: Programmet har ødelagt vores liv