'Teen Mom'-pornostjerne arbejder på ny film

Den unge mor er i fuld gang med en ny film.

Hun dukkede først op på skærmen i '16 and Pregnant' og siden i 'Teen Mom', men Farrah Abraham blev for alvor et interessant navn for de amerikanske medier og offentligheden, da hun smed pornofilmen 'Farrah Superstar: Backdoor Teen Mom' på gaden i 2013 og året efter fulgte op med 'Farrah: Backdoor and more'.

For nylig vendte hun tilbage til pornobranchen, hvilket kostede hende deltagelsen i 'Teen Mom OG', og den unge mor er derfor på jagt efter en ny måde at tjene sine penge på. Det kan føre hende tilbage i filmbranchen, men denne gang bliver det dog formentlig noget mere familievenligt.

LÆS OGSÅ: Princess Natascha åbner op om barnets far: Ja, vi er kærester

SE BILLEDET: Nu står han frem: Her er Natascha Lineas kæreste

Farrah Abraham er nemlig i gang med at skrive sin egen film, der er baseret på hendes bog, 'My Teenage Dream Ended'. Det fortalte hun for nylig, da Too Fab mødte hende på den røde løber og spurgte hende, om hun kunne finde på at vende tilbage til 'Teen Mom'.

- Jeg har planer om at lave min 'Teen Mom'-film, så måske Paramount, der er ejet af Viacom (som også står bag MTV og for nylig fyrede Farrah, red.), og jeg skal lave en film sammen. Det arbejder jeg på. Det er næste skridt i min karriere, og jeg glæder mig, fortalte hun til mediet.

Farrah Abraham blev for nylig anholdt, da hun kom i et skænderi med en ansat på det hotel, hun boede på. Her slog hun ifølge vidner den ansatte. Derfor blev politiet kontaktet, og de endte med at tage hende med på stationen. Du kan se video af det lige her.

SE KLIPPET: Her bliver Farrah fyret fra ‘Teen Mom’

LÆS OGSÅ: Farrah Abraham chokerer: Jeg tager nøgenbilleder med min datter