Husker du? Alle de store skandaler i 2022

Her får du et overblik over de største skandaler, der har fundet sted i 2022.

Der var smæk for skillingen ved Oscar-showet. Det klask, millioner af tv-seere hørte, da Will Smith slog Chris Rock, blev begyndelsen på et år fyldt med skandaler i kendisverdenen. Sager om sexovergreb, skilsmisser og familiestridigheder i de højeste klasser chokerede os i 2022.

LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-stjerne skal være forælder

Artiklen fortsætter under videoen af Anders Breinholts lille skandale i 'Breinholts Julekalender'.

Dømt og frikendt

En retssag mod realitystjernen Teitur Skoubo fandt sin afgørelse i Østre Landsret i oktober. I maj var Teitur i byretten blevet idømt to et halvt års fængsel for voldtægt. Men efter at have anket dommen blev han i landsretten frikendt for voldtægt, og han blev i stedet idømt tre måneders fængsel for vold. Han kunne dog forlade retten som en fri mand, da han allerede havde afsonet sin straf.

LÆS OGSÅ: UPS! Breinholt i pinlig tv-brøler

(Foto: Anthon Unger)
(Foto: Anthon Unger)

LÆS OGSÅ: WOW: Så meget ligner datteren Angelina Jolie

Kongelige kriser

To kriser fik i årets løb gulvene til at knage lidt ekstra i vort gamle kongehus. Først var der Herlufsholm-sagen om en chokerende voldskultur, seksuelle krænkelser og mobning blandt eleverne. Skandalen fik kronprinsparret til at tage prins Christian ud af skolen og finde et andet sted for prinsesse Isabella at gå i 9. klasse. Dermed blev det negative spotlys kortvarigt fjernet fra kongehuset, men kun indtil en familiestrid blussede op i september. Her blev det meldt ud, at dronning Margrethe pr. 1. januar 2023 har frataget prins Joachims børn deres respektive titler som prinser og prinsesse. Det var prins Joachim, prinsesse Marie og grevinde Alexandra alle uforstående over for.

LÆS OGSÅ: Geggos juleminder: Mobber var… fuld

(Foto: Henrik R. Petersen)
(Foto: Henrik R. Petersen)

LÆS OGSÅ: Husker du? De blev gift i 2022

Nedsmeltning

Hvis Kanye West en dag bliver USA’s præsident, vil nogle måske sige, at Trump slet ikke var så slem endda. For rapperen, der vil kaldes Ye, nåede nye lavpunkter i 2022, hvor han bl.a. opførte sig intimiderende over for ansatte hos Adidas, som droppede samarbejdet med ham. Han blev også suspenderet fra Instagram efter at have benyttet sig af racistiske udtryk, og ved modeugen i Paris dukkede han i op iført en trøje med ordlyden 'White Lives Matter' – et modsvar til den antiracistiske kampagne 'Black Lives Matter'.

LÆS OGSÅ: Raser efter tv-program: Det skal stoppe

(Foto: Getty Images)
(Foto: Getty Images)

LÆS OGSÅ: Husker du? De blev forældre i 2022

Ulækker retssag

1. juni blev der sat punktum for retssagen mellem Johnny Depp, 59, og Amber Heard, 36. Han havde sagsøgt hende for ærekrænkelse, efter at hun i en avisklumme i 2018 beskyldte ham for at have begået hustruvold. Under retssagen blev skuespillerparrets møgbeskidte sengetøj bogstaveligt talt vist frem for offentligheden, og det hele endte med, at Amber Heard skal betale Johnny Depp lidt over 10 millioner dollars.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-deltager i stor sorg: Sønnen er død

(Foto: Getty Images)
(Foto: Getty Images)

LÆS OGSÅ: Dansk sangstjerne er blevet single

VM i skandaler

David Beckham og andre fodboldberømtheder gjorde sig som ambassadører for VM i Qatar til talsmænd for, at alt ved slutrunden ville blive fantastisk. Ifølge The Sun har ambassadørjobbet gjort Beckham 1,2 milliarder kroner rigere. Og på trods af løgne, svigt af døde migrantarbejderes familier og manglende menneskerettigheder ruller VM-bolden i disse uger i oliestaten. Så må vi andre gøre op med os selv, om slutrunden har givet os fodboldfeber eller mave-Qatar.

LÆS OGSÅ: Gravid ‘Årgang 20’-mor: Derfor var jeg nervøs for scanningen

(Foto: Henrik R. Petersen)
(Foto: Henrik R. Petersen)

Bryllupsbølle

Britney Spears bød ikke sin uventede gæst på Gevaliakaffe kort før sin bryllupsceremoni med Sam Ashgari i juni. Den uindbudte gæst på Britneys ejendom i Los Angeles var eksmanden Jason Alexander, som hun var gift med i 55 timer i 2006. Han crashede brylluppet og livefilmede til Instagram, inden han blev overmandet af vagter og anholdt af politiet.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-deltager skal giftes: Sådan friede han

(Foto: Ritzau Scanpix)
(Foto: Ritzau Scanpix)

Farvel, skat!

2022 var ikke Shakiras bedste år. Den colombianske popstjernes forhold til den nu pensionerede spanske fodboldstjerne Gerard Pique, 35, sluttede brat, da han angiveligt driblede ind i en anden kvindes soveværelse. Nu bor 45-årige Shakira i Miami med parrets to sønner, men selvom hun har sagt farvel til Spanien, har Spanien ikke sagt farvel til hende. Ifølge myndighederne har hun svindlet i skat for et beløb svarende til over 100 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Frikendt for voldtægt: Det er ikke retfærdigt

(Foto: Getty Images)
(Foto: Getty Images)

Will i varmen

Will Smith modtog en Oscar ved verdens største filmfest i marts. Men det, han huskes bedst for fra den aften, er hans voldelige overfald på Chris Rock midt under showet. Komikeren kom med en joke om 54-årige Wills kone, og det fik en overophedet Will Smith til at gå op på scenen og tildele Chris Rock, 57, en syngende lussing. Den prominente voldsmand fik siden 10 års karantæne fra alle Academy Award-arrangementer.

LÆS OGSÅ: Christian Degn afslører glædelig nyhed

(Foto: Getty Images)
(Foto: Getty Images)

Søsterstrid

Billedet her stammer fra en lykkelig begivenhed på Valdemars Slot på Taasinge, den dag i 2009, hvor Louise Iuel Brockdorff, kaldet Duddi, blev gift med Nikolaj Albinus. Knap så lykkelige begivenheder har i de senere år udspillet sig på slottet, hvor en bitter strid mellem Duddi, 43, og hendes kendissøster, 47-årige Caroline Fleming (nummer tre fra venstre), endte med, at Duddi og hendes mand købte slottet for godt 110 millioner kroner. Men inventaret havde Caroline Flemings søn, Alexander, arvet. Det lykkedes dog Duddi at købe en del af inventaret tilbage på en auktion i efteråret.

LÆS OGSÅ: Tidligere realitydeltager er blevet far

(Foto: Peter Hauerbach)
(Foto: Peter Hauerbach)

Kikset kjolevalg

Kim Kardashian, 42, mødte op i en verdensberømt kjole ved årets Met Gala. Realitystjernen var iklædt kjolen, som Marilyn Monroe havde på, da hun i 1962 sang fødselsdagssang for præsident Kennedy. Kardashian havde lånt kjolen fra et museum, men efterfølgende fik hun kritik for at tro, at hun er i Marilyn Monroes klasse, og hun blev beskyldt for at have udvidet kjolen her og der.

LÆS OGSÅ: 'Nybygger'-par afslører speciel tradition: Derfor har vores søn ikke fået sit navn endnu

(Foto: Getty Images)
(Foto: Getty Images)

Afsløret efter døden

To afdøde magtmennesker blev i hver sin dokumentarserie på tv strippet for det meste af den beundring, de nød godt af, mens de levede. Den ene var Playboy-skaberen, Hugh Hefner, som af adskillige kvinder i 'Playboys hemmeligheder' blev stemplet som et perverst, sadistisk svin. Danmarks rejsekonge, Simon Spies, fik samme prædikat i DR-programmerne 'Spies og morgenbolledamerne', hvori det kom frem, at han havde sex med purunge piger.

LÆS OGSÅ: Vild besked til Medina: Det kunne være blevet os

(Foto: Getty Images)
(Foto: Getty Images)

LÆS OGSÅ: Thalia og Katerina sammen i nyt program