Husker du? De blev gift i 2022

I et år, der blandt meget andet skidt har været præget af en iskold energikrise, fandt folk andre måder at varme sig selv og hinanden på. Den hotte kærlighed vandt over fortrædelighederne, og mange – også en del kendte – besluttede at gifte sig.

Ni års tilløb

Skuespillerparret Cecilie Stenspil, 43, og Troels Lyby, 56, fik efter ni år som kærester papir på deres kærlighed, da de 28. maj blev gift i vor Frelser Kirke på Christianshavn. De har to børn sammen, og Troels Lyby har desuden to børn fra et tidligere forhold.

LÆS OGSÅ: Geggos juleminder: Mobber var… fuld

(Foto: Henrik R. Petersen)
(Foto: Henrik R. Petersen)

Ups, hun gjorde det igen

”Oops!...I did it again” kunne Britney Spears, 40, passende synge, efter at hun 9. juni blev gift med Sam Asghari, 28, i Los Angeles. Det var popstjernens tredje bryllup. Brudens forældre og søster var ikke inviteret, og hendes to sønner udeblev. Til gengæld crashede en eksmand brylluppet og blev anholdt.

LÆS OGSÅ: UPS! Breinholt i pinlig tv-brøler

(Foto: Vivien Killilea/Getty Images)
(Foto: Vivien Killilea/Getty Images)

Hattrick

Realitystjernen Kourtney Kardashian, 43, og musikeren Travis Barker, 47, scorede et ægte hattrick i 2022. Fra 3. april til 22. maj nåede de at gifte sig tre gange.

LÆS OGSÅ: Nadja Kaagh deler sønnens sidste ønske

(Foto: James Devaney/GC Images)
(Foto: James Devaney/GC Images)

Godt scoret

Den tyske VM-fodboldstjerne Ilkay Gündogan, 32, driblede 17. maj ind på Københavns Rådhus for i stilhed at gifte sig med smukke 27-årige Sara Aefaoui. Mere støjende var det, da parret 3. juli blev gift igen i Balikesir, Tyrkiet.

(Foto: Sergen Sezgin/Anadolu Agency via Getty Images)
(Foto: Sergen Sezgin/Anadolu Agency via Getty Images)

Stolt Lisbet Dahl

2. april kimede klokkerne fra Budolfi Kirke i Aalborg til ære for skuespilleren Lise Baastrup, 38, og forestillingsleder Jacob Dahl, 55. Gommens mor, Lisbet Dahl, var rørt og stolt. Lise og Jacob fik datteren Laura i 2019, og i oktober fortalte parret, at endnu et barn er på vej.

(Foto: Niels Henrik Dam)
(Foto: Niels Henrik Dam)

Endelig blev prinsen gift

Da en række tåbelige krav i et gammelt familietestamente langt om længe blev ryddet af vejen, kunne prinsesse Benediktes søn, 53-årige prins Gustav, efter 20 års kamp endelig gifte sig med sin elskede Carina Axelsson, 54. Vielsen fandt sted 4. juni på Schloss Berleburg i Tyskland

(Foto: Br/Danapress/Ritzau Scanpix)
(Foto: Br/Danapress/Ritzau Scanpix)

Snydt

En uge inde i 2022 tog designeren Søren Le Schmidt, 34, og makeupartisten Nikoline Skaarup fusen på gæsterne i Marmorkirken i København. Folk var inviteret til tvillingedåb, men det viste sig, at Søren og Nikoline også skulle giftes.

(Foto: Bo Nymann)
(Foto: Bo Nymann)

De flyver højt

2. august var der både vielse og fest på Holckenhavn Slot ved Nyborg. Hovedpersonerne var 43-årige Mascha Vang og den tre år ældre Troels Krohn Dehli. Han er jagerpilot, og deres kærlighed har fløjet højt og flot siden 2018.

(Foto: Henrik R Petersen)
(Foto: Henrik R Petersen)

Nu er vi blevet gift

Sangeren Pernille Rosendahl, 50, blev 9. september fulgt af sin søn, Tristan, hen til Hellig Kors Kirke i København. Her ventede gommen, tidligere minister Kristian Jensen, 51. ”Nu er vi gift og er i gang med at udforske, hvad det betyder,” skrev bruden efterfølgende på Instagram.

(Foto: Henrik R Petersen)
(Foto: Henrik R Petersen)

Til fest på to hjul

I 2019 kom det frem, at Bubber, 57, skulle have barn med den 14 år yngre Signe Rossing. 3. september blev de gift i Garnisonskirken i København, og bagefter cyklede det nygifte par hjem for at holde festen. Til foråret skal de være forældre igen.

(Foto: Peter Hauerbach)
(Foto: Peter Hauerbach)

Glad igen

Tidligere nøgenmodel og popsanger Samantha Fox (t.h.) har fundet lykken med 46-årige Linda Birgitte Olsen fra Norge. 18. juni var de store partyballoner sat op i et festlokale i London, hvor parret fejrede bryllup.

(Foto: Getty Images)
(Foto: Getty Images)

Så skete det!

For 20 år siden blev den dengang 33-årige popstjerne Jennifer Lopez og den 30-årige filmstjerne Ben Affleck kærester. De gik fra hinanden i 2004 og blev gift og fik børn med andre, inden de fandt sammen igen sidste år. I år blev ”Benniffer” gift i Las Vegas i juli, og i Riceboro, Georgia, 20. august.

(Foto: Getty Images)
(Foto: Getty Images)

Vild med Laila

I 2018 deltog den tidligere skiløber Laila Friis-Salling, 37, i 'Vild med dans'. Mads Madsen, 29, så hende på tv og skrev til hende på Instagram. Senere blev de kærester, fik to børn, og nu er de gift. Brylluppet fandt sted på Kragerup Gods i Ruds-Vedby 12. august.

(Foto: Anthon Unger)
(Foto: Anthon Unger)

Åben himmel

Under åben himmel ved Nakkehoved Fyrkro i Gilleleje blev den 39-årige danser Silas Holst 6. august gift med Nicolai Schwartz, 36. En ven af parret viede dem, og Silas Holsts to børn bar vielsesringene og strøede rosenblade.

(Foto: Michael Stub)
(Foto: Michael Stub)

De blev også gift

31. december: 'Nybyggerne'-parret Sunnvá Rasmussen og Martin Olsen

1. februar: Talkshow-værten Ricki Lake og Ross Burningham

18. februar: Kendisfrisøren Tage Frandsen og Karsten Bjørn Jensen

19. marts: 'Harry Potter'-stjernen Bonnie Wright og Andrew Lococo

6. april: Fodboldspilleren Mathias Zanka og Nanna Ottosen

9. april: David og Victoria Beckhams søn Brooklyn Beckham og Nicola Peltz

4. juni: Fodboldspilleren Rasmus Falk og Jacqueline Østergaard

13. august: 'Bagedyst'-deltager og sanger Jasmin Gabay og Niclas Bardeleben

20. august: Komikeren Natasha Brock og Albert Dieckmann

22. oktober: Popstjernen Jada og Søren Damsbo-Svendsen

29. oktober: Cykelstjernerne Lasse Norman Hansen og Julie Leth

11. november: Filmstjernen Taylor Lautner og Taylor Dome