'Sommerdrømme'-Alex afslører stor nyhed: Far igen
38-årige Alexander Norre Toulaev og 64-årige Jan Nielsen, som er aktuelle sammen i 'Sommerdrømme', bliver snart et familiemedlem rigere.
For otte år siden prikkede Alexander til Jans datter Kirstine på Facebook, og det blev starten på et langt og lykkeligt forhold.
I dag har 38-årige Alex og Kirstine været sammen i 8 år. De er gift, bor i hus i Aalborg, og så har de barn nummer to på vej.
Det afslører Alex, da HER&NU møder svigersøn og svigerfar fra 'Sommerdrømme' på Café Evald i Silkeborg.
- Vi venter en lille dreng til september, fortæller Alex, som stråler af lykke.
LÆS OGSÅ: Katerina: Elvira bliver den bedste mor
Ligesom Alex har svigerfar Jan også svært ved at skjule sin begejstring over familieudvidelsen.
- Det er godt arbejde, lyder det fra Jan.
Alex har i forvejen datteren Sommer på to år sammen med sin kone Kirstine.
For fem uger siden delte 'Sommerdrømme'-deltageren også den lykkelige nyhed på sin Instagram.