‘Nybygger’-par afslører speciel tradition: Derfor har vores søn ikke fået sit navn endnu

På Færøerne holder man navnet hemmeligt indtil et helt bestemt tidspunkt.

Af Linnea Thorseth - 28. december 2022 kl. 18:55

Den 4. november 2022 blev ‘Nybygger’-parret Martin og Súnnva Høghfeldt forældre for første gang til en dreng med en kampvægt på 4350 g og et mål på 54 cm. Størrelsen på deres søn var årsag til, at Súnnvas fødsel måtte sættes i gang, og hun fødte en uge før termin.

LÆS OGSÅ: Súnnva fortæller: Sådan blev drømmefødslen ødelagt

Da HER&NU snakker med den nybagte mor og spørger, om sønnen har fået et navn, er der en helt speciel grund til, at hun ikke ønsker at svare på det.

– På Færøerne er det tradition at man holder navnet hemmeligt helt ind til dåben, så det først bliver afsløret, når præsten spørger, hvad han skal hedde, lyder svaret fra den 27-årige Súnnva, der lige nu er på barsel, men som til daglig arbejder som tandlægeplejer.

LÆS OGSÅ: ‘Nybygger’par deler stor sorg

Og det er altså ikke bare en dårlig undskyldning for ikke at have fundet et navn endnu.

– Vi har fundet et navn, men vi holder det hemmeligt. Vi har ikke sat en dato for, hvornår han skal døbes, men det bliver formentlig en gang i det nye år, fortæller Súnnva og slår fast, at det kun er hende og Martin, som kender til navnet.

LÆS OGSÅ: Dansk sangstjerne er blevet single