Højgravide Jeanette Ottesen taler ud efter hård periode
I starten af sin graviditet lå Jeanette Ottesen på langs. Det gør hun ikke længere.
Jeanette Ottesen, der lige er gået ind i sit sidste trimester, viste sin flotte gravide mave frem, da hun ankom på cirkuspladen til 'Cirkus Summarum'.
LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz satser stort: Nye tiltag i 'Stjerne Boksning' 2022
Sammen med manden Marco Loughran, 33, venter hun sit andet barn til september.
– Det går rigtigt godt, fortæller den 34-årige pensionerede svømmer, som ellers tidligere har været plaget af morgenkvalme.
– Det har været nogle lidt hårde måneder, men nu er det det sidste trimester, så nu har jeg fået energien igen.
LÆS OGSÅ: Stor afsløring om Dennis Knudsens tvillinger
Trods fornyet energi lægger Jeanette Ottesen ikke skjul på, at det bliver en kæmpe omvæltning, når den lille ny kommer til verden.
– Det bliver et kæmpe puslespil at få business og familielivet til at gå op. Det hele er anderledes den her gang, men vi finder nok ud af det, når den kommer ud, slår hun fast.
LÆS OGSÅ: Ulven Peter i chok over 'Paradise': Jeg føler mig virkelig gammel
En sidste tur
Inden puslespillet skal samles, har parret dog andre planer, som inkluderer sol og kvalitetstid.
– Vi skal til et bryllup på Mallorca, fortæller Jeanette og fortsætter:
– Det bliver den sidste tur, som vi tager på, inden vi skal bygge rede.
LÆS OGSÅ: Vandt 250.000 i reality-program: Nu giver de pengene væk
Parret kender selv kønnet på den lille ny, men ønsker ikke at afsløre det.