Har du undret dig? Derfor åbnede Jada ikke Orange Scene
Hun kom af gode grunde ikke til at åbne Orange Scene i 2020. Men hvorfor skulle hun så ikke åbne den største scene på Roskilde Festival 2022? Få hendes forklaring her.
Havde det ikke været for den verdensomspændende pandemi, ville det nu være to år siden, at Jada havde haft æren af at åbne den største scene på Roskilde Festival; Orange Scene. Bare to år forinden i 2018 havde den dygtige sangerinde spillet en søndag på festivalens Countdown scene. I år var så året, hvor Roskilde Festival endelig kunne afholdes igen, men uden nogen Jada til at åbne.
LÆS OGSÅ: Fra teenager til voksen: Skinz afslører nye planer
Artiklen fortsætter under videoen med Magnus Millang, som HER&NU/Realityportalen mødte på Roskilde Festival 2022.
I stedet for skulle popdronningen spille på Orange Scene fredag nat.
HER&NU fangede den dygtige sanger på Roskilde Festival, hvor hun satte ord på programændringen.
LÆS OGSÅ: Ditte Julie afslører: Har været single længe
- Jeg føler vores musikprojekt er vokset. Når Orange Scene skal åbnes, er det mere en up-coming artist, der skal have lov at gøre det. Så jeg følte, at nu er det altså nogle af de mere nye, som skal have lov til det, fortalte Jada, og fortsatte:
- Min tid har været, så nu er det altså nogle andres tur til at gøre det. Så jeg føler lidt, at det var en opgradering at have fået den tid, som jeg har fået nu.
LÆS OGSÅ: 'Single'-Mathilde hygger sig på Roskilde Festival
I stedet for Jada, blev det sangerinden Drew Sycamore, som fik tjansen at åbne Orange Scene som den første danske sangerinde i 37 år.