Ditte Julie afslører: Har været single længe

Den kageglade Ditte Julie er single igen.

Af Cecilie Løwert - 1. juli 2022 kl. 14:03

Den smukke ‘Bagedyst’-stjerne, iværksætter og forretningskvinde er ikke længere i et forhold. Det bekræfter hun til HER&NU, da vi snakker med hende i Roskilde til Røde Kors’ velgørenhedsarrangement.

– Jeg er single. Det har jeg været længe. Så det er så fint.

LÆS OGSÅ: Single’-Mathilde hygger sig på Roskilde Festival

Senest har hun dannet par med den otte år yngre iværksætter Joakim Skak. Parret gik fra hinanden i sommeren 2021, men Ditte Julie kunne i november samme år fortælle til HER&NU, at hun og Joakim igen havde fundet melodien.

Men godt et halvt år senere er Ditte Julie atter single. ‘Bagedyst’-stjernen leder heller ikke efter den store kærlighed. Der er nemlig fuldt fokus på nogle helt andre ting.

LÆS OGSÅ: Tv-par afslører datterens navn

– Børnene og jeg er ved at bygge hus. Vi har været i gang i snart et år, så det holder hårdt, fortæller en grinende Ditte Julie.

Hun boede før i en 175 kvadratmeter stor lejlighed ved Amager Strandpark sammen med ekskæresten Joakim Skak. Nu har hun købt et hus, der også ligger på Amager, og som hun er ved at sætte i stand.

Samtidig med husrenoveringen har hun omlagt sin virksomhed under coronatiden. Det betyder, at hendes kagebiks har haft vokseværk. Ditte Julie gik fra at have tre ansætte til nu at 14 medarbejdere, så hun har altså ikke ligget på den lade side.

LÆS OGSÅ: Hjalmer afslører: Sådan går det med kærligheden

Se hele interviewet med Ditte Julie fra Røde Kors eventet på på Ragnarock i Roskilde, hvor hun fortæller mere om at være en del af Røde Kors’ Klub 10, der er en samling kendte og entreprenante personligheder fra kultur- og erhvervslivet, som får et år til at søsætte spændende og indbringende projekter til at samle penge ind.

LÆS OGSÅ: Ude af ‘Bachelor’: Flirtede ikke nok