Fra teenager til voksen: Skinz afslører nye planer

Den 36-årig musiker er blevet ældre, og det kommer til at påvirke hans musik.

Han vandt prisen som 'Årets nye navn' til Zulu Awards 2018. Hits som 'Jeg har en pige' og 'Malibu' har fyret op for de fleste dansegulve; Beatet er højt, og der bliver sunget om fest og farver. Men nu giver den dansk-somaliske sanger og rapper udtryk for, at hans musik får et genreskift.

LÆS OGSÅ: 'Single'-Mathilde hygger sig på Roskilde Festival

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Anders Hemmingsen bl.a. svarer på, hvad han ville lave, hvis Instagram ikke fandtes.

- Man vokser med opgaven, bliver ældre og bliver et andet menneske, som årene går. Inspirationskilden bliver anderledes. Du har andre ting, der påvirker dig. Du finder noget nyt i dig selv, som du gerne vil skrive eller snakke om, fortæller Mohamed Ahmed Abdulkadir, bedre kendt som kunstneren 'Skinz' til Realityportalen, da vi møder ham på Roskilde Festival 2022.

- Det bliver lidt mere voksent med problematikker, som kan opstå i et voksenforhold, hvor ens kæreste måske er den voksne, og du selv er teenageren til tider, fortæller Skinz, som er i fuld gang med at producere nyt musik.

LÆS OGSÅ: Reality-stjerne skadet på Roskilde Festival

Nyt musik til næste år

- Jeg arbejder enormt meget på at finde mig selv igen, i forhold til alt det musik som jeg har udgivet og gerne vil udgive. Så nu står jeg i en periode, hvor jeg er i gang med at vælge retning i lyd, og hvor vi skal hen med det. Og måske kommer der et par singler og et album, og så kommer der en tour næste år.

LÆS OGSÅ: Ny ung mor: De stiller større krav til os

Meget tyder altså på, at fans kan glæde sig til at få en mere voksen Skinz at se inden længe. Hans egen kommentar i forhold til at blive voksen er i hvert fald:

- Det var uundgåeligt, det skulle jo ske, siger Skinz og griner.

Den populære artist har lavet musik med kunstenere, som Medina, Citybois, Erica Jane og mange flere.

LÆS OGSÅ: Ditte Julie afslører: Har været single længe

Se hele interviewet med Skinz øverst i artiklen.