'Forsidefruer'-Gunnvør: Jeg er en løvemor
Der er ingen tvivl om, at Gunnvør er meget bevidst om, hvor meget hendes børn er med i 'Forsidefruer'.
Når 'Forsidefruer' ruller over skærmen torsdag efter torsdag på TV3, er det ofte ikke kun de seks forsidefruer, vi får lov at følge. Flere af kvindernes børn er nemlig også tit med på optagelserne.
LÆS OGSÅ: Mathias og Trine: Klar til en ‘Paradise’-baby
Amalie Szigethy har tidligere fortalt, at hun er meget bevidst om, i hvilken omfang datteren Josephine er med i programmet. Sådan forholder det sig bestemt også med Gunnvør i forhold til hendes tre børn, Sigga, Hanna og Hugo.
HOT NEWS: Fie Laursen klar med eget tv-program
- Jeg tænker klart over, hvor meget børnene skal med i programmet. Men man kan sige, at jeg er en kæmpe løvemor, og jeg er jo med på sidelinjen og passer på dem. Så hvis der er det mindste, så beskytter jeg også dem. Samtidig vil jeg også sige, at hvis der er noget, der er oplagt for børn, så tager jeg jo en af dem med, men jeg stiller dem heller ikke op til hvad som helst, fortæller Gunnvør til Realityportalen.dk og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Gunnvør mistede sin mor som treårig: Jeg tænker meget på hende
- Jeg har for længe siden forenet mig selv med, at de ville komme til at blive vist i offentligheden. De er jo vokset op i en familie, hvor begge deres forældre er kendte, og sådan er det jo. Men jeg spørger dem og forklarer dem altid, hvad det handler om, så de har en medbestemmelse. Og hvis de ikke vil have et billlede op, så respekterer jeg det. Nogle ville måske slet ikke have deres børn med i et program, men jeg synes, at de gode ting, som de har oplevet af det, vejer det op. For de får oplevet nogle ret fede ting.
LÆS OGSÅ: Gunnvør åbner op: Sådan håber jeg, mine børn tackler medierne
Se 'Forsidefruer' torsdag klokken 20.00 på TV3 og Viaplay.
LÆS OGSÅ: Dansk realitystjerne springer ud som skuespiller i Netflix-serie
LÆS OGSÅ: Linse: Sådan går det med kærligheden
LÆS OGSÅ: Gunnvør efter barn nummer tre: Sådan er mit og Olivers forhold nu