Fie Laursens eks med i nyt stort realityprogram
Fie Laursens ekskæreste Daniel er med i det klassiske og benhårde norske realityformat '71 grader nord'.
Når den 22. sæson af det populære norske realityprogram '71 grader nord' sendes på TVNorge og norsk Dplay først i oktober, så bliver det med Fie Laursens seneste ekskæreste, den norske Daniel Cristino, som deltager.
- Jeg er så taknemlig for at have deltaget i noget så spændende! Det var en vild oplevelse, som har gjort mig til en større mand og givet mig venner for livet! Jeg har aldrig haft så vilde smerter i min krop, men jeg klarede den, fortæller Daniel stolt til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Endnu en elskerinde står frem: Sådan gjorde Peter Madsen ved mig
Om programmet
'71 grader nord' er et norsk realityformat, der har kørt siden 1999. Her skal 12 deltagere fordelt på to hold ud på en ekstrem overlevelsestur udi alt fra iskold svømning til stejl klatring fra den sydlige del af Norge ved Lindenes til den nordlige del af Norge ved Nordkapp. Konceptet minder en del om 'Robinson Ekspeditionen', hvor de to hold kæmper mod hinanden, og det tabende hold må duellere internt om at fortsætte i programmet. Til sidst er det alle mod alle, hvor kun én kan erklære sig som vinder af '71 grader nord'.
'71 grader nord' har også været sendt i Danmark. Programmet fik to sæsoner på det daværende TvDanmark tilbage i 2001 og 2002, og værten var den tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth.
Herunder kan du se de nye deltagere i den snarlige sæson med Daniel øverst i midten
LÆS OGSÅ: Didde afslører fortid med stoffer
Hardcore realityfans vil måske også kende to yderligere af deltagerne i den nye sæson. På deltagerlisten er nemlig også Mario Riera, som vi kender fra norsk 'Paradise Hotel' og den seneste sæson af norsk 'Ex on the Beach', samt Helene Hima, som tidligere har deltaget i den norske udgave af 'Ex on the Beach'.
På grund af Fie Laursen
Realityprogrammet '71 grader nord' bliver Daniels debut på tv-skærmen. Og faktisk fortæller han, at det var på grund af Fie Laursen, at han i sin tid søgte om at deltage i programmet.
- Jeg ansøgte faktisk om at være med i programmet lige efter mit break up med Fie. Måske to dage efter. Jeg havde brug for at tænke på noget andet, og så gav min ven mig idéen, og jeg følte bare, at det var et tegn, forklarer Daniel, der altså også kom med i programmet.
LÆS OGSÅ: Daniel raser ud: Forholdet var kun fake for Fie
Tidligere har Daniel nemlig meldt sig til de norske udgaver af 'Paradise Hotel' og 'Farmen' (som svarer til det danske 'Hjem til gården'), men efter det er lykkedes ham at komme på skærmen, så har han fået blod på tanden efter mere.
- Jeg har helt sikkert tænkt mig at lave mere reality, fortæller Daniel, der netop har været til audition på endnu et realityprogram.
Herunder kan du se Daniel stå sammen med værten på '71 grader nord', Tom Stiansen
LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører: Her er mine vildeste fake-historier
LÆS OGSÅ: Sandheden om Fie Laursens stalker: Han har motiv til at slå mig ihjel