Dronning Margrethe taber millioner
En syg prins Henrik har kostet Dronningen dyrt.
Det kostede dronning Margrethe mange penge, da hun sidste år besluttede, at det var så galt fat med prins Henrik, at han var nødt til at have plejepersonale omkring sig i døgndrift.
For da Dronningen ansatte de bedste på feltet, steg hendes udgifter til personale og pensioner markant, fremgår det af den rapport, Kongehuset i sidste uge udsendte om økonomien.
LÆS OGSÅ: Sarkofagen er klar: Dronningens sidste hvilested er på plads
Kongehuset havde et underskud på 2,8 millioner kroner i 2017, og ifølge hoffet kan det blandt andet tilskrives prins Henriks sygdom.
- Udgifter til løn og pensioner steg i 2017 blandt andet som følge af ansættelse af sundhedsfagligt personale til betjening og støtte for prins Henrik, skriver Kongehuset i årsrapporten.
LÆS OGSÅ: Sådan kommer Dronningen gennem sorgen
Margrethe behøver dog ikke at gå i banken i håb om at få dækket underskuddet med et hurtigt lån. Underskuddet dækkes af hendes egenkapital, der nu er nede på 13.938.491 kroner mod 16.748.000 kroner året før.
I 2017 havde Margrethe udgifter for 86.313.089 kroner, og af dem gik de 57 millioner til lønninger og pensioner til Dronningens mange ansatte, mens hun købte varer og tjenesteydelser for 18,9 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Henriks vilde gave til sin ældste søn: Frederik får vinslottet
De resterende millioner gik til vedligehold, varme, el, inventar og administration.
Dronning Margrethes økonomi ændrer sig ofte fra år til år. Når hun har overskud på finanserne, lægges pengene til side til de år, hvor der er underskud, så hun aldrig kommer helt i minus.
LÆS OGSÅ: Ærlige prins Joachim: Jeg tror på spøgelser
LÆS OGSÅ: GALLERI: Et smukt farvel til prins Henrik