Når dronning Margrethe på torsdag i næste uge fylder 80 år, bliver det den mest afdæmpede fødselsdag i hendes regeringstid. I kølvandet på coronakrisen har kongehuset nemlig besluttet, at aflyse alle festligheder omkring den runde dag.
Og det er ikke noget, der huer Danmarks dronning. For Margrethe elsker at afholde halv- og helrunde fødselsdage for sig selv og sine familiemedlemmer.
LÆS OGSÅ: Margrethes guldkorn: Dronningens fantastiske citater
– Hun elsker sin fødselsdag. At blive fejret, ligesom vores far gjorde. Nu har jeg boet uden for Danmark i så mange år, og jeg kan ikke forstå, at man skal fejre den store fødselsdag hvert femte år. Men sådan er det jo i Danmark, og det går hun meget op i. Der er hun meget dansk, har dronning Anne-Marie sagt til Ritzau om sin storesøsters hang til pompøse fester.
Derfor havde Margrethe selvfølgelig set frem til at markere sin 80-års fødselsdag med en række arrangementer rundt om i landet. Men forud for at landet lukkede ned, udsendte kongehuset en meddelelse, der må have ærgret regenten.
LÆS OGSÅ: Krisen samler den kongelige familie: Passer på børnene
Fødselsdag med familien
– I lyset af udbredelsen af COVID-19 og følgerne heraf for samfundet, har dronningen besluttet, at alle kongehusets planlagte aktiviteter og begivenheder i forbindelse med den kommende 80-års fødselsdag i april aflyses, skrev hoffet.
Og selv om der nu lægges op til, at landet langsomt kan lukkes op igen efter påske, er det nok for risikabelt at lade Margrethe vinke fra balkonen på Amalienborg. Det vil tiltrække tusindvis af mennesker, der skal stå stuvet sammen på slotspladsen.
LÆS OGSÅ: Søren Fauli: Jeg har haft kræft
Derfor er det mest sandsynlige, at dronningen holder sin fødselsdag med sin familie, hvis altså de vurderer, at det er forsvarligt, at den aldrende regent mødes med så mange, der potentielt kan smitte hende med corona.
Margrethe er for tiden på Fredensborg Slot, mens kronprinsfamilien og prins Joachim, prinsesse Marie, prins Henrik og prinsesse Athena bor på Amalienborg.
LÆS OGSÅ: Uffe Holm efter 18 dage uden familien: Endelig genforenet
Ikke første gang, Margrethe bliver snydt for fest
For Margrethe må det også gøre ekstra ondt, at hun ikke får fejret sin 80-års fødselsdag i lyset af, at hendes 75-års fødselsdag heller ikke helt blev den bedst, hun havde håbet på. Prins Henrik meldte sig syg med bronkitis, o var derfor ikke med, da hun holdt fest på Fredensborg Slot.
I stedet satte han sig ind i en bil næste morgen og satte kursen mod Venedig, hvor han var med nogle venner.
Det blev heller ikke meget bedre, da Margrethe og Henrik i juni 2017 fejrede deres guldbryllup. I modsætning til folkefesten under sølvbrylluppet, valgte parret at holde festen privat på Kongeskibet Dannebrog, hvor kun de to hovedaktører var med.
LÆS OGSÅ: Bekymret Johnny Reimar: Jeg er i risikogruppen