Dømt realitydeltager fra fængslet: Jeg er en ny mand

Den tidligere 'Big Brother'-deltager Martin Hibel Jørgensen er i dag i behandling for ludomani.

Tilbage i februar måned blev den tidligere 'Big Brother'-deltager Martin Hibel Jørgensen idømt i alt 2,5 års fængsel for 114 forhold om bedrageri. Han tilstod alle sagerne og forklarede, at han havde begået forbrydelserne - der særligt gik på, at han påstod at sælge varer på nettet, han aldrig sendte - fordi han var ludoman og brugte pengene til at dække sit forbrug.

LÆS OGSÅ: UH! Robin og Mathildes udvider familien

Det var tredje gang, at Martin blev dømt for bedrageri. Og hver gang har han sagt, at han ville forberede sig. Men denne gang mener han det altså, fortæller han til Realityportalen. Han er opsat på at blive en ny og forbedret mand.

- Jeg fortryder rigtig meget den kriminalitet, jeg har lavet, og jeg glæder mig til, jeg er færdig med min afsoning og kan starte forfra. Jeg er rigtig ked af de mennesker, det er gået ud over, og det vil jeg gerne undskylde for. Jeg ved godt, at et undskyld ikke rigtigt gør noget, men jeg mener det fra hjertet af, understreger Martin.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Linse er blevet HELT karseklippet

I behandling for ludomani

I dag har Martin 10 måneder tilbage af sin dom, som han afsoner i et åbent fængsel, og så går han i ugentlig behandling for sin ludomani. Og særligt den behandling er grunden til, at han igen tør sige, at han har begået bedrageri for sidste gang.

- Jeg ved, det bliver anderledes denne her gang, fordi jeg har indset rigtigt mange ting. Og så går jeg i behandling for min ludomani, og det giver rigtig meget. Før tænkte jeg ikke på andet end at spille hver dag. Men behandlingen har virkelig fået mine øjne op og fået mig til at indse, hvor kæmpe en idiot, jeg har været, forklarer Martin.

Herunder kan du se Martin ude foran sit behandlingssted for ludomani

Martin ude foran sit behandlingssted for ludomani (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: Tidligere paradiso dømt for bedrageri

Uheldigt CV

Martin deltog i 'Big Brother' i 2013. Dengang blev han smidt ud af programmet allerede i den første uge, fordi det kom frem, at han havde forfalsket sig til en ren straffeattest. Martin havde nemlig en dom for svindel og bedrageri, som han modtog tilbage i 2010, og som han altså ikke havde ønsket at produktionen skulle kende til.

Herunder kan du se Martin sammen med ekskæresten Julie, som han mødte i 'Big Brother'

Martin blev kærester med 'Big Brother'-deltageren Julie efter hjemkomsten. De to havde to døgn sammen i villaen, hvor de nåede at forelske sig i hinanden, før Martin blev sendt hjem. Siden gik det dog skævt mellem de to (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: Nadia Shila og Heidi: Derfor svindlede vi

Derudover har Martin også været omdrejningspunktet i 'Forført af en svindler', hvor flere kvinder stod frem med historier om, hvordan de følte sig snydt af Martin, ligesom han selv deltog og gav sin forklaring, der blandt andet lyder på, at det ikke var hans mening at forføre kvinderne.

LÆS OGSÅ: Boris Laursen beskyldt for svindel

LÆS OGSÅ: Søren Ryges familietragedie: Mit livs sorg