Det så du ikke på tv: Derfor vandt Thalia ikke ‘Stjerner i trøjen’

Thalia Pitzner førte stort i finalen i 'Stjerner i trøjen', men noget gik galt på de sidste hundrede meter, og hun fik dermed en kedelig andenplads.

Når man som Thalia Pitzner er et stort konkurrencemenneske, så gør det ondt at fejle på de sidste hundrede meter, når man står til at vinde. Og det var netop, hvad der skete i finalen af Kanal 5-programmet 'Stjerner i trøjen'.

Konkurrencerytteren Thalia Pitzner, som også er kendt fra tv-programmet 'Diamantfamilien' på TV 2, var i finalen i 'Stjerner i trøjen' som den eneste pige oppe imod Oliver Bjerrehuus, Tobias Hamann og Kevin Andreassen "Bro". Thalia havde fra start lagt sig i spidsen og gav de tre drenge baghjul, men lige i hælene lå Tobias Hamann hele tiden og pustede hende i nakken.

LÆS OGSÅ: Tobias vinder 'Stjerner i trøjen': Nu taler han ud om voldsom oplevelse

Finalisterne i 'Stjerner i trøjen' (Foto: Discovery Networks Danmark)

I sidste finale-øvelse skulle deltagerne via viden, som de har lært gennem programmet, knække en kode, som gav adgang til et kort, der viste vej til målstregen. Thalia fik kortet som den første, og det så ud til, at hun havde et langt forspring, men det var alligevel bagekongen Tobias Hamann, der kom først i mål. På tv ser man ikke, at Tobias overhaler Thalia, og det er derfor uklart, hvad der gik galt.

- Han overhaler mig ikke. Jeg gik forkert ved sidste kort. Jeg fortsatte langs kysten, og han gik direkte op til højre, fortæller Thalia sine følgere i en spørgerunde på Instagram, hvor flere udtrykker deres medfølelse til andenpladsen.

LÆS OGSÅ: Efter optagelserne: Thalia og Tobias er begyndt at ses

Deltagerne i 'Stjerner i trøjen' var på Bornholm og optage i 17 dage i alt, og de fik derfor et tæt sammenhold. Derfor blev der da også uddelt kys til Tobias, da Thalia kommer ind og ser, at han allerede er i mål, selvom hun er godt sur.

Under alle andre discipliner med kort har Thalia udvist stort talent, men under presset i finalen glippede det, og det har hun en forklaring på.

- Vi havde fået udleveret to forskellige kort uden målestoksforhold på. Så jeg troede faktisk, at vi skulle gå lige så langt igen, som vi skulle ved det første kort. Der blev vist, at vi skulle gå langs kysten og så op til højre senere, men man skulle have været oppe til højre med det samme, fortæller Thalia på Instagram og fortsætter:

- Der var jeg godt nok forbandet, da jeg var langt foran, og der åbenbart kun var omkring 300 meter til mål fra sidste post.

LÆS OGSÅ: WOW: Kræftramt ‘Vild med dans’-stjerne samler formue ind

Ifølge Thalia var 'Stjerner i trøjen' den vildeste oplevelse, og hun fortryder på ingen måde sin deltagelse.

- Jeg har fået nogle specielle venskaber og oplevelser for livet. Jeg havde anytime gjort det igen, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Så VILD var efterfesten i ‘X Factor’

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af THALIA PITZNER 🇩🇰 (@pitzner)