Bliver Elvira-sagen en del af 'Diamantfamilien'? Nu svarer TV 2

Kanalen kan endnu ikke sige, hvornår den kommende sæson ruller over skærmen.

Elvira Pitzner har om nogen været på alles læber, efter det i december kom frem, at hun sad varetægsfænglet i Dubai, efter ekskæresten Milad Saadati anmeldte hende for blandt andet utroskab.

Men selvom Elvira nu atter er hjemvendt til Danmark, og sagen i starten af februar fik sin afslutning, har vi bestemt ikke hørt det sidste til Dubai-dramaet.

LÆS OGSÅ: Elvira bliver i sommerhuset: Inviterer alle naboer til undskyldning

I den kommende sæson af 'Diamantfamilien', som underholdningsredaktør hos TV 2, Thomas Richardt Strøbech, overfor HER&NU/Realityportalen bekræfter, at kanalen er i fuld gang med at optage, vil sagen nemlig også fylde.

- Indholdet kan jeg ikke komme nærmere ind på i detaljer allerede nu, starter underholdningsredaktøren og tilføjer:

- Men det er klart, at alt det, der er sket for Elvira siden sidste år, kommer til at fylde sin del i den kommende sæson.

Thomas Richardt Strøbech kan desuden fortælle, at premieredatoen for den kommende sæson endnu ikke er fastlagt, men at denne forventes at rulle over skærmen til sommer.

LÆS OGSÅ: Efter konkurs: Nu har 'Landmand søger kærlighed'-Martin solgt gården