Løj for åben skærm: Nu forklarer Elvira
Da Elvira Pitzner i 2021 så sin mor i øjnene og lovede, at hun ikke ville indgå i et ægteskab med Milad Saadati, havde hun allerede sat sin underskrift.
Set i bagklogskabens klare lys skulle 26-årige Elvira Pitzner have lyttet til sin mor, for så havde hun formentlig sluppet for tre dages fængsel og tre måneders tilbageholdelse i Dubai.
LÆS OGSÅ: 'X Factor'-stjerne er blevet single
Lang tid før det gik galt havde Katerina Pitzner nemlig flere gange forsøgt at advare sin datter i forbindelse med forholdet til Milad Saadati, og i 2021 tog diamantdronningen hele vejen til Dubai for at forhindre Elvira i at underskrive et ægteskabsdokument.
- Det vil være den dummeste beslutning i hele dit liv. Det kommer til at påvirke dig resten af dit liv. Hvis du indgår i ægteskab, har han per definition ret til alt, hvad du ejer. Han kan tage alt fra dig. Det er sharialoven, der gælder. Så længe, han betaler huslejen, kan du ikke blive skilt. Han ejer dig, lød det desperat og bekymret fra Katerina Pitzner i sæson fem af 'Diamantfamilien'.
Selvom Elvira i 2021 lovede sin mor, at hun ikke ville indgå i et ægteskab, var det dog allerede for sent. Hun havde nemlig underskrevet det, hun dengang troede, var en midlertidig ægteskabskontrakt. Det fortæller hun nu i det nyeste afsnit af 'Diamantfamilien - fanget i Dubai' på TV 2 PLAY, hvor hun også forklarer, hvorfor hun ikke fortalte sin familie om ægteskabet.
LÆS OGSÅ: Jes Dorph i retten: Som en afhøring
- Jeg valgte at holde det med ægteskabet skjult, fordi jeg vidste, at min mor ikke kunne lide det, og jeg orkede ikke at høre på hendes bekymring, forklarer Elvira og fortsætter:
- Jeg vil rigtig gerne kunne dele alting med min familie, og jeg ved, at de vil mig det bedste, men nogle gange er den respons, som jeg kan få, enormt barsk, hård og konfronterende. Det gør nogle gange, at jeg ikke har lyst til at dele alt.
I dag fortryder Elvira dog, at hun ikke involverede sin familie tidligere.
Se det nyeste afsnit af 'Diamantfamilien - fanget i Dubai' på TV 2 PLAY.