Dansk stjerne klar til ny amerikansk serie
Niels Arden Oplev skal igen instruere et pilotafsnit på en amerikansk seriesatsning.
Niels Arden Oplev er efterhånden ved at udvikle et ry som manden, man går til, når der skal sparkes gang i en ny dramaserie. Den danske instruktør har med stor succes blandt andet stået bag kameraet til pilotafsnittene for 'Mr. Robot', 'Unforgettable' , 'Midnight, Texas', 'Game of Silence' og 'Under the Dome'. Og nu skal han gøre det igen.
LÆS OGSÅ: Fox bekræfter: ‘Prison Break’ får endnu en sæson
Deadline skriver, at Universal Television og CBS TV Studios har hentet danskeren ind som instruktør og executive producer til første afsnit af den nye CBS-serie 'F.B.I.', der i første omgang allerede er planlagt til 13 episoder.
'F.B.I.' er skabt af Dick Wolf, der har stået bag en lang række store successer igennem tiden. Han har skabt 'Law & Order'-universet, der blandt andet består af seks serier med mere end 50 sæsoner og 1000 afsnit samlet set, samt 'Chicago'-universet, der siden 2012 har kastet fire serier fra sig.
Den nye serie kommer til at foregå i New York og var oprindeligt planlagt som en spinoff af 'Law & Order: Special Victims Unit', hvor en FBI-karakter skulle introduceres og siden have sin egen serie. Sådan endte det dog ikke med at blive, og det er derfor en selvstændig serie, der får premiere sidst i år eller i løbet af næste år, hvis alt går efter planen.
LÆS OGSÅ: Nyskilt Silas Holst scorer 'Paradise'-fyr
SE TRAILEREN: Kultserie får ny sæson på Netflix
LÆS OGSÅ: Kæresten flytter fra 'Kardashian'-søster